"Jeg er ude."

Sådan havde iværksætter Jacob Risgaard sagt, hvis han havde været med i en 1960'er-udgave af 'Løvens Hule', og nogen havde bedt ham om at investere i opfindelsen Carmen Curlers.

Det skulle man måske ellers ikke umiddelbart tro, for Carmen Curlers blev faktisk en verdensomspændende eksportsucces.

En succes som DR lige nu sætter fokus på i både dramaserien af samme navn, i den kommende dokumentarserie 'Curlerkongen' og lige her på dr.dk.

Med den nye opfindelse kunne 1960'ernes kvinder få tidens moderigtige bølgede og høje frisurer på kun få minutter – en proces, der før kunne tage flere timer og koste mange penge hos frisøren.

De små elektrisk opvarmede curlers blev endda så populære, at firmaet i 1969 blev solgt for et så stort beløb, at direktøren selv kunne oplyse, at han havde fået det, der i dag ville svare til cirka én milliard kroner ud af det.

For mange æg i én kurv

Alligevel tror "løven" Jacob Risgaard ikke, at han var hoppet med på rejsen, hvis produktet var blevet præsenteret for ham.

- Det er ekstremt risikabelt at investere i et firma, som primært er bygget op omkring ét produkt. Det kan godt gå godt, men man lægger rigtig mange æg i én kurv, siger den succesfulde erhvervsmand, der ud over at medvirke i den nutidige version af 'Løvens Hule' blandt andet også er direktør i onlinebutikken Coolshop.

- Når det tilmed også er et modeprodukt, er virksomheden jo nærmest set up to fail, fordi det har en indbygget begrænset levetid, når moden skifter, siger han.

Til trods for en periode med vild vækst og stor succes kom Carmen Curlers allerede i løbet af 1970'erne i modvind og måtte fyre medarbejdere – blandt andet netop på grund af et skift i tidens hårmode.

Senere endte fabrikken med helt at lukke.

Savede sin egen gren over

Paradoksalt nok var Carmen Curlers sandsynligvis selv med til at skubbe det hårmodeskift på vej, som var med til at skade virksomheden, vurderer Jacob Risgaard:

- De her særlige 60'er-frisurer blev jo blandt andet populære, fordi de tog lang tid at lave, og fordi at de krævede et vist økonomisk overskud. Det gjorde dem eksklusive.

- Men da Carmen Curlers blev udbredt på verdensplan, og alle pludseligt nemt, hurtigt og billigt kunne få disse frisurer, mistede frisurerne jo også noget af det eksklusive. Så var de pludseligt ikke helt så unikke mere – og det har sandsynligvis gjort dem mindre eftertragtede.

- Med andre ord kan man sige, at de selv har været med til at save den gren over, som de sad på, siger acob Risgaard.

Man kan drukne i succes

Det kan altså være farligt, hvis et produkt bliver for succesfuldt, pointerer Jacob Risgaard og nævner Kählers jubilæumsvase fra 2014 som et andet godt eksempel:

- I en kort intens periode ville alle have fat i den, og pludseligt ville ingen have den. Det skyldes primært, at der jo ikke er nogen, der gider ligne alle andre. Alt for stor succes kan gøre et produkt poppet og dermed yt.

Derfor er der faktisk mange brands, der forsøger at undgå at blive den nye helt store ting, forklarer Jacob Risgaard:

- IKEAs største kunst er jo for eksempel også, at folks hjem ikke må ligne "et IKEA-hjem". For sådan et har alle jo, og det er ikke populært.

- Det er det samme med Hummel. De forsøgte også at nedskalere deres børnetøjs succes, fordi det blev så populært, at de blev bange for, at de ville blive et børnetøjsbrand. Så man kan også godt drukne i succes.

En dygtig forretningsmand

Men selvom virksomheden endte med at gå ned, er der ikke nogen tvivl om, at Arne Bybjerg, manden bag Carmen Curlers, var en talentfuld forretningsmand og gjorde mange ting rigtigt, mener Jacob Risgaard.

Ikke mindst var han dygtig til at markedsføre produktet, hvilket han ofte gjorde med sig selv helt i front.

Han fik både Rolls-Royce, båd, stort hus og privatchauffør – og lod sig så ofte som muligt fotografere sammen med sit produkt.

- Jeg råder også selv de iværksættere, som jeg arbejder med, til at bruge sig selv så meget som muligt. Det giver stor troværdighed, når et produkts ejer tør stille sig frem og stå på mål for kvaliteten. Folk har ofte bare mere lyst til at købe af et menneske end af et brand.

Det er dog også risikabelt at sætte én person i front for en virksomhed, ligesom Carmen Curlers gjorde, advarer Jacob Risgaard:

- Det er faktisk pissefarligt. Det kræver jo bare, at man én gang bliver taget med fingrene i kagedåsen, så kan det skade brandet.

- Da Anders Holch (administrerende direktør i Bestseller og Danmarks rigeste person. red.) købte sig ind i mit firma, var en af hans helt store bekymringer jo, om ham der Jacob nu kunne fucke det hele op, fordi jeg jo også er et kendt ansigt.

- Så man kan også sige, at den der lever stille, lever godt. For eksempel kan L’Oreals direktør jo fucke rimeligt meget op, uden at det ville gøre så meget, for der er ingen kunder, der aner, hvem det er.

Nutidens Carmen Curlers

Hårprodukter er i dag stadig en kæmpe branche, og her kan vi i Danmark også stadig være innovative.

Eksempelvis er virksomheden Invisibobble med den unge iværksætter Sophie Trelles-Tvede på få år blevet en stor succes.

Hun var træt af, at almindelige hårelastikker gav hovedpine og mærker i håret, og fandt på at tage en spiralledning fra en gammeldags fastnettelefon, og bruge en variant af sådan en i håret i stedet.

- Hun omsætter vist for omkring 150 millioner om året. Det er sgu ret cool. Hun er jo en moderne udgave af Carmen-Eventyret, lyder det fra Jacob Risgaard.

Det er ifølge ham de færreste virksomheder, der klarer sig inden for de første par år. Men for dem der gør, der sker det indimellem, at de kommer op i Carmen Curlers’ størrelse.

- Der er nok en eller to af de virksomheder, der har været igennem ’Løvens Hule’, der kommer til at ramme Carmen Curlers-niveau og altså får en værdi omkring en milliard kroner. Men det er så også ud af flere hundrede, der har været med i tiden løb.