Fejl i historie om fjernvarme

DR bragte den 8. december 2022 på dr.dk, i TV-avisen og i Radioavisen historien om, at mange husstande med fjernvarme, som er primært baseret på affald, har stabile varmeregninger i en ellers dyr tid.

I dækningen tog vi udgangspunkt i beboerne på villavejen Bygrænsen på Amager, fordi vejen adskiller Københavns kommune, som har fjernvarme og Tårnby kommune, hvor der i store dele af kommunen er individuelle gasfyr.

I vores dækning sagde vi, at ingen af beboerne på Tårnby-siden af vejen har fjernvarme. Det er ikke korrekt, da der er flere rækkehuse, der er koblet på fjernvarmenettet, imens parcelhusene bliver opvarmet med naturgas.

DR beklager fejlen.