P4 Syd & Esbjerg bragte onsdag den 3. maj en historie om det psykiske arbejdsmiljø på uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg på baggrund af en ny medarbejdertilfredshedsundersøgelse.
I et interview med Rybners’ administrerende direktør, Olaf Rye, fremgik det i den forbindelse, at 57 procent af medarbejderne på Rybners har ”oplevet stress og det, der er værre, i løbet af det seneste år”. Det er ikke korrekt.
Medarbejderundersøgelsen viser derimod, at 57 procent af medarbejderne ”har haft stresssymptomer inden for de sidste 12 måneder”.
Derudover beskrives undersøgelsen som en ’utilfredshedsundersøgelse’, hvilket der ikke er dækning for.
DR beklager fejlen.