Præcisering af oplysning om hummere i 'Maddysten'

Hummerne, der blev tilberedt i programmet 'Maddysten' 25. marts, var fra Nordsøen og ikke Limfjorden, som der blev sagt.

Der var hummer fra Nordsøen på menuen i 'Maddysten'. (Foto: (DR))

Af redaktionschef Eva Kvist, Livsstil og Fakta

Af programmet 'Maddysten' – sendt på DR1 onsdag den 25. marts 2020 – fremgik det, at deltagerne i programmet tilbereder hummere fanget i Limfjorden.

Denne information var forkert. Hummerne stammede nemlig fra Nordsøen.

Informationen om, at hummerne kom fra Limfjorden, fik flere seere til at kontakte DR. Hummere må nemlig ikke fanges i Limfjorden, hvis de er med rogn, hvilket flere af hummerne i programmet var.

I Nordsøen må hummere med rogn gerne fanges. Det var derfor en væsentlig information, at hummerne var fanget i Nordsøen og ikke i Limfjorden. DR har været i dialog med fiskerikontrollen og overfor denne dokumenteret hummerens oprindelse.

DR beklager fejlen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter