Præcisering i historie om, at flere danskere har tre biler

Busruterne til Øster Tørslev er ikke beskåret endnu, som det først fremgik i P4 Østjylland Morgen.

I morges 4. juli 2019 fortalte P4 Østjylland historie om, at flere østjyder er indehavere af mindst tre biler.

Her fremgik det, at Susanne Holst Engkvist fra Øster Tørslev havde købt en ekstra bil, fordi den lokale busrute er blevet beskåret.

Det er dog ikke korrekt. Bussen kører stadig 24 gange dagligt.

Men i kraft af en trafikplan vedtaget af Randers Kommune bliver busruten beskåret om et år ned til minimum 12 afgange.

Samtidig fremgik det, at der var en sammenhæng til Region Midtjyllands besparelser på den offentlige trafik. Dette er heller ikke rigtigt.

DR beklager fejlen.