Radioavisen præciserer omtale af GMO-afgrøder

Radioavisen præciserer omtale af genmodificering bragt d. 7. oktober

Den 7. oktober bragte Radioavisen et indslag om genmodificerings-teknologien CRISPR, som, nogle forskere mener, kan bruges til at udvikle klimaresistente afgrøder, og derfor bør være lettere at få godkendt end traditionelle GMO-afgrøder, der er underlagt meget strenge krav til godkendelse. I indslaget sagde vi, at genetisk modificerede planter er forbudt at dyrke i Danmark, men det er ikke helt præcist. I loven står der, at genetisk modificerede planter ikke må bruges til produktion uden godkendelse af myndighederne. I praksis er der i EU kun godkendt nogle få typer genmodificeret majs, og de dyrkes ikke i Danmark.

DR beklager.