dr.dk udgav 16. marts en artikel med overskriften: 'ANALYSE EU-forslag skal begrænse protester mod vindmøller og solcelleparker'
Artiklen er korrigeret og skrevet igennem efter fremlæggelsen af EU-Kommissionens forslag samme dag med det formål at præcisere, hvilke dele af forslag til forenkling af grønne initiativer, som stammer fra dagens forslag, og hvilke som stammer fra forslag, som er fremsat tidligere og allerede forhandles i EU.
Tidligere fremgik det i artiklen, at nemmere etablering af for eksempel vindmølleparker og solcelleanlæg var en del af dagens udspil fra EU-Kommissionen, men det er rettelig en del af et tidligere udspil. Overskriften er derfor ændret fra 'ANALYSE EU-forslag skal begrænse protester mod vindmøller og solcelleparker' til 'ANALYSE EU-forslag skal sætte gang i grøn omstilling'.