Dr.dk udgav den 7. april en artikel om et angreb i Tel Aviv.
I overskriften stod der tidligere: "En dræbt og flere såret i 'terrorangreb' i Tel Aviv".
Overskriften er nu ændret til: "En dræbt og flere såret i angreb i Tel Aviv," da det er mere præcist at kalde det et angreb og fjerne citationstegnene.
Det israelske udenrigsministerium kalder det et terrorangreb. Det fremgår af underrubrikken.
Palæstinenserne og israelerne beskylder igen og igen hinanden for at begå terror, mens de ikke selv mener, at de begår terror men militæraktioner eller gengældelsesangreb.
Derfor er det mest retvisende at sætte en afsender på, når ordet terror bruges i denne sammenhæng.