Rettelse til Deadline 22. juni om Mosbjerg Folkefest

Martin Sellner og Tommy Robinson deltog ikke i Mosbjerg Folkefest.

I Deadline på DR2 klokken 22:30 blev der 22. juni omtalt den såkaldte Mosbjerg Folkefest. På mødet skulle Martin Sellner fra bevægelsen Generation Identitær i Østrig samt Tommy Robinson, stifter af English Defence League ifølge programmet have talt, men de måtte begge aflyse dagen før.

Den oplysning modtog vi i DR, men desværre nåede den ikke frem til Deadlines redaktion. Derfor oplyste vi i udsendelsen, at Robinson og Sellner deltog i arrangementet.

Vi beklager fejlen.