TV AVISEN Morgen brugte forkert betegnelse om folkedrab

Drabet på mere end 8.000 personer i Srebrenica i juli 1995 var et folkedrab - og ikke en massakre, som DR fortalte.

I TV AVISEN Morgen den 11. juli kaldte DR drabet på mere end 8.000 muslimske bosniere i juli 1995 i Srebrenica en ”massakre”. Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) har dog stadfæstet, at der var tale om et folkedrab, og DR skulle derfor have anvendt denne betegnelse.

DR beklager fejlen.

Facebook
Twitter