Upræcis term ved SAS/3F-konflikt

Rettelse til dækning af arbejdsnedlæggelserne i SAS.

(Foto: © christian Als, Scanpix)

Da en række arbejdere i SAS nedlagde arbejdet i begyndelsen af september måned brugte vi en upræcis formulering i vores dækning på flere af vores platforme.

Det skete i forbindelse med dækningen af arbejdsnedlæggelserne i SAS, som Arbejdsretten tog stilling til den 11. september, hvor vi kaldte arbejdsnedlæggelserne for ulovlige i vores dækning.

Forholdene omkring strejke er aftalt ved en overenskomst imellem arbejdsmarkedets parter. Det præcise term er derfor, at der var tale om en overenskomststridig strejke. Vi beklager.