I starten af november offentliggøres et nyt, stort skattelæk i det meste af verden.
Historierne, som i det næste stykke tid vil fylde medier verden over, er blevet til på baggrund af mere end 380 journalisters samarbejde i den internationale sammenslutning af undersøgende journalister, ICIJ.
DR Dokumentar er med i samarbejdet, der sidste år stod bag afsløringer i de såkaldte panama-papirer.
Mandag aften - den 6. november - sendte DR Dokumentar programmet 'Dine penge i paradis'. DR sendte også afsløringer i '21 Søndag' dagen forinden.
Ved den slags store samarbejder kan der opstå en del spørgsmål om, hvordan historierne er researchet og er blevet til.
Tilrettelægger Søren Kristensen og redaktionschef Steen Jensen fra DR Dokumentar svarer her på nogle af disse spørgsmål.
Hvor stammer paradis-papirerne fra?
Oplysningerne er lækket til den tyske avis Süddeutsche Zeitung, som har delt oplysningerne med medlemmer af ICIJ og dermed også med DR Dokumentar. Hvem, der har lækket oplysningerne til Süddeutsche Zeitung, ved vi ikke.
Hvordan ved I, at oplysningerne er ægte?
Det undersøger vi ved at tage de oplysninger, vi har fra de lækkede papirer, og holde dem op mod oplysninger, vi kan få fra andre kilder for eksempel i åbne selskabsregistre herhjemme og i udlandet. Selv skattelyselskaber vil ofte være nævnt nogle få steder. Vi taler også med eksperter, der vurderer papirerne. Og endelig - og ikke mindst - taler vi til slut med dem, det handler om, og de kan jo så rette os, hvis der er noget vi har misforstået.
Kan der være tale om stjålne oplysninger?
Vi ved ikke, hvordan oplysningerne er bragt til veje – eller hvordan de er lækket. Men det er som udgangspunkt rigtigt, at oplysningerne er lækket til Süddeutsche Zeitung og ICIJ mod ejernes ønske.
Hvilke overvejelser gør I jer i forhold til at anvende oplysninger, som kan være stjålne?
Når vi ikke kender kilden til lækket, er det vores opgave som medie at være særlige kritiske overfor oplysningerne og i særlig grad søge dem afprøvet. Vi undersøger navnlig to forhold: Er oplysningerne ægte? Dernæst: Er oplysningerne så væsentlige at få frem i offentligheden, at det retfærdiggør, at vi bringer dem på trods af, at der er tale om lækkede oplysninger. Til sidst har vi pligt til at forelægge oplysningerne for de personer, som vi nævner i vores dokumentar, for at høre deres version.
Det er ikke usædvanligt, at vi som journalister bruger oplysninger, som er kommet til os ad andre kanaler - for eksempel fra whistleblowere - til at fortælle historier, som har samfundsmæssig betydning. Det kan være sager fra lukkede møder, fra ministerier og fra virksomheder, der som udgangspunkt ikke er offentligt tilgængelige, men som vi vurderer er så væsentlige - og af så stor samfundsmæssig betydning - at vi vil bringe dem. Det gælder også oplysninger om skattely, der er højt på dagsordenen i mange lande som for eksempel i OECD, i EU og herunder også i Danmark.
Hvem vælger de historier, I laver?
Det gør DR Dokumentar hundrede procent selv. Det er ikke ICIJ, der vælger, hvilke historier der bliver lavet i de enkelte lande. ICIJ stiller de lækkede oplysninger og en platform til rådighed, og det er så op til de enkelte landes journalister at finde de historier, som de vil beskæftige sig med. I DR har vi naturligvis fokus på de historier, som har en særlig dansk interesse, men det kan også være historier, som har et mere internationalt udgangspunkt.
Har ICIJ indflydelse på DR's indhold eller redigeringen af DR's programmer?
Nej, det er udelukkende DR, der bestemmer, hvilke historier vi bringer, hvordan vi arbejder med dem, og hvordan vi bringer dem. Kun DR har redigeringsretten til DR's programmer.
Har ICIJ indflydelse på andet?
ICIJ er i sidste ende dem, der bestemmer, hvornår informationerne fra lækket kan offentliggøres. Koordineringen af offentliggørelsestidspunkt er en nødvendighed, når medier fra 67 lande skal arbejde sammen om et fælles materiale. I modsat fald risikerer medierne at ødelægge det for hinanden – eller at konkurrere om at komme først, hvilket ville være helt uhensigtsmæssigt for alle.
Hvad får DR ud af samarbejdet?
Vi får adgang til nogle oplysninger, som vi ikke kunne løfte alene. Skattely er et globalt fænomen, som foregår på tværs af grænser. Når vi kobler medier fra flere lande i et samarbejde på tværs af grænser, får vi adgang til en viden, som vi ellers ikke kunne få. Vi lever i en globaliseret verden, og vi bliver som medier nødt til at se de store historier i et perspektiv, der rækker ud over vores egne grænser.
Vil DR offentliggøre de danske navne i paradis-papirerne?
I selve dokumentaren offentliggør vi ikke navne på enkeltpersoner, men arbejdet med lækket fortsætter også i den kommende tid, så vi kan ikke udelukke, at der senere bliver omtalt enkeltpersoner fra lækket. Der er flere enkeltpersoner i lækket, og det fortæller vi også i dokumentaren. I hvert enkelt tilfælde skal vi vurdere, om det har offentlighedens interesse, at DR offentliggør navnet. Vi har fundet personnavne i lækket, men i DR Dokumentaren har vi valgt at fokusere på selskaber og fonde, som har dansk interesse. Generelt gælder, at vi ikke offentliggør navne på personer eller selskaber, som vi ikke forinden selv har undersøgt og behandlet journalistisk.
Nogle af de danskere, der er i paradis-papirerne, kan have forklaringer på, hvorfor de har været med i den pågældende selskabskonstruktion, og derfor offentliggør DR ikke bare alle navnene, uden at vi først har undersøgt hver enkelt sag til bunds. Det kan også være, at nogle af personerne i lækket har lavet tvivlsomme transaktioner i disse skattelykonstruktioner, men fordi vi kun har sparsomme oplysninger om dem i de lækkede papirer, må lade tvivlen komme disse danskere til gode og derfor ikke nævne dem med navn i vores dækning.