Alle hverdage i tidsrummet klokken 10.00 – 12.00 sender vi programmet 'Danmarks Indsamling på P4'. Mandag til fredag trækkes der hver dag vindere af to timepræmier.
TIMEPRÆMIE PÅ P4
I mandagens første timepræmie har du mulighed for at vinde et rejsegavekort på 25.000 kroner.
Præmiebeskrivelse:
I mandagens første timepræmie har du mulighed for at lægge hverdagen på hylden. Du kan nemlig vinde et rejsegavekort på 25.000 kroner, hvor du kan komme helt ned i gear og skrue op for feriestemningen i eksotiske omgivelser. Om du skal på storbyferie i Barcelona, have gyros på en græsk taverna eller snorkle mellem koralerne på Maldiverne - det kan du selv vælge.
Præmien er doneret af TUI og har en værdi af 25.000 kroner.
Konkurrencebetingelser:
Gavekortet skal anvendes inden for 3 år fra udstedelsesdagen og ombyttes ikke til kontanter. Gavekortet kan anvendes på tui.dk eller ved at kontakte kundeservice telefonisk.
TIMEPRÆMIE PÅ P4
I mandagens anden timepræmie har du mulighed for at vinde en komplet festivaloplevelse til Samsø Festival 2023 for fire personer.
Præmiebeskrivelse:
Festivalpakken indeholder:
- •
4 x partoutbilletter
- •
1 x Samtelt (6 personers tunneltelt med to sovekabiner)
- •
4 x sovepakker bestående af sovepose og liggeunderlag/madras
- •
4 x adgang til fri bad
- •
4 x købekort á 2.000 kroner til brug i festivalens egne boder og barer
- •
En rundvisning på festivalen med afslutning og drinks i backstage-området
- •
Færgebilletter tur/retur fra Jylland - enten fra Aarhus eller Hou
Musikfestivalen afholdes fra 19.-22. juli 2023.
Præmien er doneret af Samsø Festival og har en værdi af 20.000 kroner.
Konkurrencebetingelser:
Præmien kan ikke ombyttes til kontanter og kan kun bruges i 2023.
Sådan vinder du dagens timepræmier:
'Danmarks Indsamling på P4' har mandag to timelodtrækninger. Send en SMS i de nævnte tidsrum til 1212 med teksten LOD. Det koster 150 kroner, der går til Danmarks Indsamling 2023.
Alle lotterier udbydes af Støttekomitéen til fordel for Røde Kors, c/o Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf. 35 25 92 00.
Alle, der sender en SMS med beskeden LOD til 1212 mellem mandag og lørdag, deltager samtidig i lodtrækningen om P4's DanmarksPræmie. Vinderen af den samlede præmie udtrækkes lørdag d. 4. februar i TV-showet på DR1 og DRTV.
Lyt med i 'Danmarks Indsamling på P4'
Vinderne af dagens timepræmier bliver udtrukket direkte i radioen i 'Danmarks Indsamling på P4' mandag mellem klokken 10.00 og 12.00.
Læs mere om regler og vilkår for lotteri på Danmarks Indsamlings hjemmeside her.