Hæftet med julesalmerne 'Et barn er født i Bethlehem', 'Glade jul' og 'Det kimer nu til julefest' bliver fundet frem i stadig færre danske hjem, når julen står for døren.

En undersøgelse foretaget af YouGov for DR og Aarhus Universitet i 2015 viser, at antallet af danskere, der synger salmer i julen, er faldet med ti procent siden 1994. I dag finder 80 procent af danskerne salmerne frem til jul, mens det for tyve år siden var 90 procent.

At færre danskere stemmer i med salmesang i julen, kommer ikke bag på lektor i praktisk teologi og salmesangsekspert Hans Raun Iversen fra Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet.

- Danskernes tilknytning til folkekirken og dens traditioner har ændret sig, siger han og uddyber:

- Indvandring har gjort det danske samfund mere mangfoldigt, og blandt etniske danskere ser vi, at færre vælger at lade sig døbe. Det er med til at skabe et samfund, hvor de kristne traditioner ikke længere er en selvfølge. I stedet finder man nogle andre traditioner, der giver mere mening for én, siger han.

Nye traditioner i hjemmet

På Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet er centerleder og lektor i religionsvidenskab Marie Vejrup Nielsen heller ikke overrasket over faldet i salmesyngende danskere. Især ikke når man ser salmesang som et udtryk for familiens juletraditioner.

- Når samfundet er under forandring, vil ændringerne for det meste strække sig helt ind i stuerne hjemme hos danskerne, lyder det fra Marie Vejrup Nielsen.

Hun peger på, at det blandt andet er de ændrede familiemønstre, der har skabt et nyt forhold mellem danskerne og deres traditioner – også dem der har rod i kristendommen.

- Nye familiemønstre kræver forhandlinger om traditionerne. Også julens traditioner. En familie kan se ud på mange forskellige måder, og det er ikke givet, at begge parter i et forhold har traditionen om salmesang med hjemmefra, uanset om de er medlemmer af folkekirken eller ej. Derfor forhandler man sig frem til hvordan julen skal forløbe, forklarer Marie Vejrup Nielsen.

Danmark har en stærk sangtradition

Salmesangen står dog stadig utrolig stærkt i Danmark. Ifølge YouGovs undersøgelse er det stadig 4 ud af 5 danskere, der synger salmer i julen.

Det skyldes ifølge dirigent og komponist Michael Bojesen blandt andet den stærke sangkultur, som vi har i Danmark. En sangkultur der i høj grad lægger sig tæt op ad højskoletraditionen.

Michael Bojesen peger på, at højskolens sangtradition i høj grad har smittet af på danskernes generelle forhold til det med at synge, fordi vi med højskoletraditionen har fået lejlighedssangene ind som en naturlig del af livets begivenheder.

- Lejlighedssange er en særlig dansk tradition. Højskolesangbogen er i høj grad bygget op omkring lejlighedssange skrevet til indvielser af højskoler og grundlovsmøder, men de spiller også en vigtig rolle til for eksempel dåb, begravelse, fødselsdage og bryllup, sige Michael Bojesen og uddyber:

- Vi har givet sangene og musikken en særlig rolle til livets store begivenheder, og igennem tiden har vi vænnet os til både at synge sange og salmer til de lejligheder, ofte uden at tænke stort over forskellen på de to genrer, som i virkeligheden er meget stor.

Han mener også, at salmernes popularitet skyldes, at de ikke kun er prisende lovsange, som man ser det i andre lande.

- Danske salmer har et element af oplysning, hvilket også knytter dem tæt til højskoletraditionen. Vi skal gerne lære noget af at synge dem, siger Michael Bojesen.

Salmer til det moderne menneske

Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet forventer, at man med al sandsynlighed kommer til at se et yderligere fald i julens salmesang i fremtiden, men han regner også med, at sangtraditionen stadig vil have sin plads i det danske samfund.

- Sådan må det være, når salmesangen ikke kun er knyttet til de kirkelige handlinger, siger Hans Raun Iversen.

Og salmesangen står da også stærkt i hele landet, hvor den største forskel findes mellem Midtjylland og Sjælland. 87 procent af midtjyderne synger salmer til jul, mens det gælder 77 procent af sjællænderne.

Marie Vejrup Nielsen fra Aarhus Universitet mener, det skyldes salmernes centrale placering i markeringen af julen som højtid.

- Julens salmer er for rigtigt mange stadig forbundet med følelsen af, at nu er det rigtigt jul, siger hun.

Hans Raun Iversen mener dog, at det bliver nødvendigt med en fornyelse af traditionen nu og i fremtiden.

- Vi har brug for salmer med tekstuniverser, der passer til folks erfaringer. Det er ikke nok med Grundtvig, for det bliver for tungt. Nye salmer vil give nye muligheder for at nå ud til folk, siger Hans Raun Iversen.