I søndags var det første søndag i advent, og i dag er det den 1. december. Så nu tager traditionerne fart, det er nu, vi begynder på alle de små og store handlinger, som vi gør år efter år, same procedure as every year.

Og det skal vi bare blive ved med. Ikke mindst for børnenes skyld, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen:

- De tilegner sig viden om julen ved at kigge på og aflæse os voksne og se, hvordan det er, man gør, når det er jul. Det giver dem en tryghed.

- Alt i verden har de brug for at tilegne sig på den måde. Og når de kan se, at man gør de samme ting år efter år, så giver det dem en tryghed, for så ved de, hvad det handler om, og hvad de skal gøre.

Traditionerne hjælper dem med at rumme glæden

Børn kan godt lige forudsigeligheden og genkendeligheden. Og traditionerne omkring julen er med til at give dem en struktur, der hjælper dem med at komme godt igennem alle de 24 dage, der er til den store aften.

- Der er 4 lys, der skal tændes i adventskransen, og der er 24 låger, der skal åbnes, osv. Det hjælper dem med at rumme glæden, siger Margrethe Brun Hansen.

- Hvis det varierer hvert år, hvordan skal de så vide, at nu er julen i gang?

Samhørighed i familien

Faste traditioner, og det gælder både jul, påske, pinse, fødselsdage og andre faste mærkedage, er med til at give børnene en følelse af glæde, varme og nærhed. Og ikke mindst samhørighed, siger børnepsykologen.

- De binder familien sammen på tværs af generationer. Traditionerne giver både børn og voksne en følelse af at høre til i familien: "Det her er min familie, og her gør vi sådan og sådan”.

Traditionerne har også en social foranstaltning. I julen går vi et ekstra stykke for, at alle kan være med.

- Vi kører ud og henter den gamle moster, eller reder op på sofaen til bedstefar, så de også kan være med.

- Selv i år med sorg eller andre tunge følelser, så holder vi fast i julens traditioner. Den bliver et fast holdepunkt. Da mærker vi, at vi er en familie.

Bånd mellem søskende

Faste familietraditioner er også med til at binde søskende sammen, understreger Margrethe Brun Hansen.

- De bliver en fast del af søskendefloks historie med hinanden”Kan du huske det år, hvor julegaverne blev stjålet?, eller da anden var dårlig og vi var nødt til at spise pølser juleaften, eller da onkel Børge faldt i søvn over risalamanden?”

- Det bliver en del af den fælles historie, som holder søskende sammen, også når de bliver voksne.

Traditioner er sejlivede

Juletraditioner er også en måde, vi ubevidst bruger til at overlevere en gammel kultur, forklarer børnepsykologen. Vi videregiver en del af historien om det samfund, vi lever i. Og traditioner er sejlivede:

- Det opdager man, når to familier skal fusionere. Så bliver det store stridspunkt, om det skal være and eller flæskesteg, om der er gaver før maden eller ej, om juletræet kommer ind i stuen før den 24. og så videre.

Brug dem som en slags historie-fortælling

Juletraditioner er også en god anledning for bedsteforældre til at overlevere til børnebørnene, hvordan de holdt jul, da de var børn.

- For da var det godt nok anderledes, men alligevel også meget det samme. Og det kan børn godt lide at høre.

- Når bedstefar fortæller, at han bare fik et net appelsiner i julegave, for det var det, der var råd til, eller hvad det nu kan være, så får han jo fortalt andet og mere end bare den historie, så kommer der noget perspektiv på familiehistorien. Og måske hænger der noget gammelt julepynt på farmors juletræ, som far lavede, dengang han kun var fire år gammel. Det synes de fleste børn er rigtig sjovt.

Så ”rør endelig ikke ved min gaaaamle jul”. Den skal blive ved med at være, som den altid har været.