Julen er traditionernes tid, og igennem mere end 50 år har en fast del af højtiden været julekalenderen på tv.

Regitze Heiberg, der til daglig er indkøber hos DR Ramasjang og DR Ultra, er stud.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet og har blandt andet skrevet bachelor om DR’s julekalender ”Absalons Hemmelighed”.

Hun forklarer, hvordan der er sket en stor udvikling i julekalenderens natur siden den første af slagsen.

- Julekalenderen er gået fra at være en meget hyggelig børneunderholdning, hvor man senere lavede noget, der var målrettet familien, hvor alle kunne se med. Det var rigtige børn i en rigtig familie, og dramaet blev større. De seneste år har det ligefrem været hele verdens fremtid, der har været på spil, siger Regitze Heiberg.

Den første julekalender havde premiere på DR 1 i 1962. Julekalenderen havde titlen ”Historier fra hele verden”, og var en kort film, der hang sammen med den trykte kalender. Året efter var det ”Nisserne Tim og Tam”, der viste klip med fattige og sultende børn, men det fik hurtigt en ende.

- DR fandt ud af, at det var for underligt at blande flæskesteg og risengrød med børn, der sultede andre steder i verden, så selv om man stadig havde ulands-sammenhængen, blev det taget ud af kalendere, siger Regitze Heiberg.

Jul i Gammelby gav kalenderen et twist

Tendensen med dukkerne fortsatte i 1960’erne og i starten af 1970’erne, forklarer Eva Novrup Redvall, der er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

- Den mest kendte er nok Magnus Tagmus (Kender du Decembervej?), der blev kendetegnende for genren med dukker og musik. Det har været en meget elsket tradition og blev også en succes med Vinterbyøster (1973) og Jullerup Færgeby (1974), siger Eva Novrup Redvall.

I 1979 rullede ”Jul i Gammelby” for første gang over skærmen. Med Mads, Mette og nisserne fik den danske julekalender et twist. Julekalendern havde som noget nyt børn med, og hele familien kunne nu se med.

- Herefter bliver det mere almindeligt med fortællinger om parallelverdener. Vi har den kedelige voksenverden på den ene side med voksne, der ikke gider holde jul. På den anden side har vi en mere magisk verden, der ofte er befolket med nisser, siger Eva Novrup Redvall.

Idéen med den overnaturlige parallelverden kom til at præge en lang række julekalendere – senest med DR’s Tidsrejsen fra 2014, hvor 13-årige Sofie rejser tilbage i tiden for at forhindre, forældrene bliver skilt.

TV 2 fornyede julekalenderen

I 1980’erne var der igen nisser på programmet, blandt andet med Nissebanden (1984), Jul på slottet (1986) og Nissebanden i Grønland (1989).

I 1990’erne blev DR’s ’monopol’ på julekalendere brudt, da TV 2 så dagens lys, og julekalenderne fik en anden karakter, forklarer Regitze Heiberg.

- I 1990’erne stod TV 2 for fornyelsen. DR genudsendte næsten kun i 1990’erne. Der kom ikke meget nyt, men TV 2 lavede en ny hvert år. De var gode til fornyelse, og julekalenderen blev en mere moderne familieunderholdning.

Den første julekalender på TV 2 var ”Trolderik og Nisserne”.

Samme år introducerede kanalen også voksenkalenderen. Den første var ”Jul i den gamle trædemølle”, der handlede om parret Flemming og Berit spilet af Peter Schrøder og Søs Egelind, der forsøger at få styr på økonomien.

Det efterfølgende år fulgte den nok mest populære af dem alle – The Julekalender, der siden blev genudsendt syv gange.

Julekalenderen er blevet mere dramatisk

I starten af 00’erne tog julekalenderen en mørkere drejning.

- Det startede med Jesus og Josefine på TV 2. Der var ikke meget hygge og nisser mere, men kristne budskaber. Josefine fik jo næsten verden til at gå under, og hun skulle nu redde den fra at blive styret af djævlen, og den udvikling forsatte med Absalons Hemmelighed, siger Regitze Heiberg.

Eva Novrup Redvall peger på DR’s ”Absalons Hemmelighed” og ”Pagten” som to eksempler på, hvordan julekalenderne er blevet mere dramatiske.

- Med Magnus Tagmus og de andre kalendere var det mere sange og sjove formuleringer, der hang ved. I dag er det mere dramatisk med et voksenpublikum, der synes det er spændende, selvom det stadig foregår fra børnenes perspektiv, siger Eva Novrup Redvall.

Over 50 år efter den første julekalender er fænomenet stadig en fast del af julen for de fleste danskere. Sidste år havde DR’s ”Tidsrejsen” en million seere hver dag, og selvom TV 2’s ”Alletiders Julemand” var sendt flere gange før, trak den også flotte tal.

- Julekalenderen er blevet noget, der er meget dansk, og der ville sikkert lyde et ramaskrig, hvis vi fjernede det. Det er noget, vi har vænnet os til, og det er blevet et fast samlingspunkt for familien, hvor vi tæller ned til jul, siger Regitze Heiberg.

Hvad skal vi se i år?

Kilde: DR’s tv-oversigt d. 1/12 2015.