De brunede kartofler kan forberedes allerede lillejuleaftensdag.
Her kan du koge og pille dem og dernæst stille dem koldt, til de skal varmes op i sukker og smør, lige inden julemiddagen skal på bordet.
Det er lidt af en balancegang, for godt nok skal der varme på, men samtidig må sukkermassen ikke brænde sort.
Så man skal være over dem, men man kan altså sagtens røre i sovsen samtidig, siger Kirsten Høgh Fogt.
Hun er viceforstander på Suhrs Højskole og medforfatter på grundkogebogen "God mad - let at lave", der netop er udkommet i en ny udgave, og som opskriften stammer fra.
Til andestegen juleaften serveres både kogte kartofler og brunede kartofler.
De brunede kartofler kan måske nok give lidt blussende kinder, men hvis du gør sådan her, så bliver de gode, lover Kirsten Høgh Fogt:
Kog og pil kartoflerne. Gerne dagen før, så de kan blive helt kolde.
Kom sukkeret på en kold pande og smelt det ved middelstærk varme, til det er lysebrunt. Tilsæt smørret.
Hæld kartoflerne på panden og vend dem til de er helt brune over det hele. De brunede kartofler bliver bedst, hvis de tilberedes lige inden servering.
Portionsstørrelser per person:
- •
1 and på cirka 3 kg til 4 personer
- •
150 gram hvide kartofler
- •
100 gram brunede kartofler
- •
100-150 gram kogt rødkål
- •
1-1,5 dl sovs
- •
200 gram risalamande
- •
150 gram kirsebærsauce
