Julens opskrifter: Risalamande

Der skal jo være et sted at gemme mandlen til mandelgaven. Her er risalamanden det klart mest populære sted.

En god afslutning på en rigtig julemiddag. (Foto: © Julia Wäschenbach, Scanpix)

Det lyder fransk, men risalamanden er en pæredansk opfindelse fra starten af 1900-tallet. Den runde smag af fløde og vanilje med lun kirsebærsauce på toppen er måske den største fællesnævner på danske juleborde.

Kom sikkert fra ris til risalamande med opskriften herunder:

Kog ris, mælk og vaniljekorn og -stang ved svag varme under låg i cirka 50 minutter. Herefter røres sukker i.

Køl grøden helt ned og fjern vaniljestangen.

Hæld mandlerne i en skål, hæld kogende vand over og lad dem stå indtil skindet løsner sig. Smut mandlerne, hak dem og rør dem i grøden.

Pisk fløden til den er luftig. Vend den i og sæt risalamanden et koldt sted. Serveres med lun kirsebærsauce. Og er der en hel mandelgavemandel i skålen, bliver der jo sikkert spist op.

TIP: Kog risengrøden dagen før, så den kan nå at blive helt kold. Husk at gemme en hel mandel for hver mandelgave. Kilde: Kogebogen "God mad let at lave"

Portionsstørrelser per person:

  • 1 and på cirka 3 kg til 4 personer

  • 150 gram hvide kartofler

  • 100 gram brunede kartofler

  • 100-150 gram kogt rødkål

  • 1-1,5 dl sovs

  • 200 gram risalamande

  • 150 gram kirsebærsauce