Nyheden om den skæggede dames Grand Prix-sejr i lørdags har spredt sig til hele verden: Nu bliver Eurovision Song Contests nyeste vinder også tildelt spalteplads i det anerkendte amerikanske magasin The New Yorker:
- Wurst er på ingen måde den første Grand Prix-deltager, der har udfordret opfattelsen af køn, og klarer sig godt i konkurrencen; i 1998 vandt den transkønnede israelske sangerinde Dana International, lyder det i magasinet.
- Men holder man Conchitas overbevisende sejr op imod den nuværende politiske situation (i Europa, red.), kan den læses som et vidnesbyrd om Europas progressive idealer, står der videre - med henvisning til eksempelvis Ruslands lov, der skal forhindre "homoseksuel propagangda".
Selv Rusland stemte på Conchita
Cochita Wurst var da også hele Europas vinder i lørdags: Hun scorede de maksimale 12 point i alt tretten gange - til sammenligning fik Danmarks Emmelie de Forest sidste år otte 12-taller - og både Armenien og Rusland gav også Østrigs skæggede dame point med på vejen.
Og det er bemærkelsesværdigt, siger Yury Gavrikov, leder af den russiske LGBT-organisation Equality, til The New Yorker:
- Det russiske folk stemte stadig på Østrig, på trods af, at man de sidste par år har været udsat for virkelig aggressiv propaganda fra regeringens side.
Conchita er en samlende figur
Bredden i Conchitas sejr skal ses i lyset af Ruslands anti homo-lovgivning og vinter-OL i Sochi, samt Krim-annekteringen og den igangværende konflikt i Ukraine, mener William Lee Adams, chefredaktør på Eurovision-bloggen Wiwibloggs.
Alle disse begivenheder har nemlig givet symbolet Conchita Wurst en følelsesmæssig dybde, hun måske ellers ikke ville have haft: Hun har i kølvandet på sejren vist sig at være en både samlende og forenende figur, selv om hun med egne ord gerne vil være katalysator for diskussioner om termer som 'andethed' og 'normalitet'.
- Folk taler om et splintret EU og om, at Storbritannien vil trække sig ud (af Unionen, red.), men i lørdags sluttede alle op en østrigsk drag queen, slutter William Lee Adams til The New Yorker.
Læs hele artiklen på New Yorkers hjemmeside.