Tirsdag skulle Danmarks Grand Prix-håb anno 2015, Anti Social Media, for første gang betræde den store scene i Wiener Stadthalle, hvorfra de 19. maj skal forsøge at sikre Danmark en plads i finalen for ottende år i træk.
Og de første prøver er gået intet mindre end ”forrygende”, mener DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme:
- Jeg mindes ikke, at Danmark har haft så god en første prøve i min tid (som underholdningschef, red.). Vores få ændringer blev rettet sindssygt hurtigt, og drengene gjorde det forrygende, fortæller Jan Lagermand Lundme lige efter prøverne tirsdag eftermiddag.
- Det er en drøm at arbejde sammen med Philip, Emil, David, Nikolaj og de to korpiger – de er sindssygt dygtige!
Finaleplads synes sikker
Kommer Danmark i finalen for ottende år i træk?
- JA, udbryder underholdningschefen straks.
Hvad mener du? Få selv et indtryk af Danmarks første prøve i videoen herunder.
https://www.youtube.com/watch?v=XcCBzFMnGSM
Tjek også videoen nedenfor, og se hvordan Danmarks drenge klarede det, da de tidligere tirsdag talte med folkene fra den officielle Eurovision-hjemmeside, eurovision.tv.
https://www.youtube.com/watch?v=yeXewV3rUbs
Eurovision Song Contest finder sted 19., 21. og 23. maj. Danmark er med i første semifinale, tirsdag 19. maj.