Liveinstrumenter er strengt forbudt! Her er 8 ting, du (måske) ikke vidste om Eurovision

Måske har du set en albansk balletdanser spille næsefløjte og tænkt: "Gud, imponerende at kunne spille og danse på samme tid!".

Desværre er det hele det rene fusk.

Det er nemlig ikke tilladt at spille med liveinstrumenter på Eurovision-scenen. I stedet er alle de instrumenter, du ser på scenen, indspillet på forhånd – og det gælder altså både albanske næsefløjter, og når en puddelrocker giver sig hen til en lidenskabelig guitarsolo.

Men hvorfor er liveinstrumenter bandlyst?

Det skyldes, at det ville være for teknisk kompliceret at til- og frakoble instrumenterne i løbet af de cirka 40 sekunders pause, der er mellem hvert lands optræden.

Tidligere var Eurovision dog fuld af liveinstrumenter.

Frem til 1999 var et stort liveorkester nemlig en fast del af Eurovision-setup'et. Siden afskaffelsen har fans i årevis plaget om at få livebandet tilbage, men altså uden held.

Udover liveinstrumenter er blandt andet også børn, levende dyr og vand forbudt på Grand Prix-scenen, ligesom der maksimalt må være seks mennesker på scenen under hver optræden.

Danmark har deltaget i Eurovision siden 1957, og i dag er showet fortsat et af de allermest sete programmer på dansk tv – men sådan har det ikke altid været.

I 1967 besluttede DR nemlig at trække sig fra Eurovision – og samtidig droppe Dansk Melodi Grand Prix – fordi den daværende underholdningschef, Niels-Jørgen Kaiser, hellere ville hellere bruge pengene til "noget fornuftigt".

Den danske exit blev starten på en 11 år lang Grand Prix-pause, og først i 1978 vendte Danmark tilbage til Eurovision.

I perioden, hvor Danmark ikke deltog i konkurrencen, vandt svenske ABBA i 1974 konkurrencen med 'Waterloo' – en sejr, der takket været ABBAs store succes var med til at ændre på Eurovisions ry og gjorde det mere attraktivt at deltage i showet. Udover ABBA kunne man i "de mørke år" blandt andet også opleve stjerner som Julio Iglesias og Cliff Richard på Eurovision-scenen.

Siden comebacket i 1978 har Danmark deltaget i Eurovision hvert år, på nær i 1994, 1998 og 2003, hvor Danmark var udelukket fra showet på grund af dårlige resultater i de foregående år.

Hele 37 lande deltager i årets Eurovision-fest, men selvom deltagerlisten tæller lande lige fra Island mod nord til Aserbajdsjan i øst, så er der flere europæiske lande, der ikke deltager i konkurrencen.

Det gælder blandt andet Ungarn og Slovakiet og lilleputnationerne Monaco, Luxembourg og Andorra.

I Balkan-området står det også sløjt til med tilslutningen, hvor hverken Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Montenegro eller Nordmakedonien er at finde på listen over Grand Prix-deltagere. I alle lande har grunden primært været dårlig økonomi – i 2021 trak montenegrinsk tv sig for eksempel fra showet for i stedet at bruge Eurovision-budgettet på et par nye biler til tv-stationen.

Ét af konkurrencens største lande, Tyrkiet, har heller ikke deltaget i Eurovision i mange år. Efter en række sløje resultater trak landet sig fra showet i 2013, og trods talrige forsøg og opfordringer er tyrkerne aldrig vendt tilbage.

I stedet forsøgte man i en årrække at arrangere en lokal udgave, 'Türkvizyon', for tyrkisktalende lande, der dog aldrig blev den store succes.

Derudover er både Hviderusland (grundet landets politiske situation) og Rusland (grundet krigen i Ukraine) udelukket fra at deltage i Eurovision på ubestemt tid.

Det overrasker nok de færreste, at den svenske supergruppe ABBA fik deres store gennembrud, da de i 1974 vandt Eurovision-finalen med 'Waterloo'.

Men vidste du, at den canadiske superstjerne Céline Dion også har slået sine folder på Grand Prix-scenen?

Det gjorde hun i 1988, hvor hun som bare 20-årig – og stort set ukendt i det meste af verden – vandt hele baduljen for alpelandet Schweiz med sangen 'Ne partez pas sans moi'. I dag, 35 år senere, kan Céline Dion bryste sig af svimlende 200 millioner solgte album på verdensplan.

Den nu afdøde 'Grease'-stjerne, Olivia Newton-John, har også stået på Grand Prix-scenen. Det gjorde hun for Storbritannien i 1974 med sangen 'Long Live Love', der endte på en fjerdeplads.

Også navne som Cliff Richard, Bonnie Tyler, russiske t.A.T.u og boybandet Blue har gennem årene stået på Eurovision-scenen som deltagere.

I nyere tid har både Eurovision-vinderne Duncan Laurence (Holland 2019) og Måneskin (Italien 2021) nydt stor, global succes efter Eurovision.

Man behøver dog ikke nødvendigvis at vinde konkurrencen for at få succes.

Ved sidste års konkurrence endte den armenske sangerinde Rosa Linn på en beskeden 18. plads i finalen med sangen 'Snap'. Kort efter konkurrencen gik sangen dog hen og blev et sandt verdenshit – blandt andet takket været succes på TikTok – og i dag er 'Snap' blevet hørt mere end 600 millioner gange alene på Spotify.

Eurovision bliver ofte omtalt som "det Europæiske Melodi Grand Prix", men den formulering holder faktisk ikke helt.

Konkurrencen er nemlig ikke kun åben for europæiske lande, men faktisk for alle nationer, der ligger placeret i arrangørerne EBU's såkaldte "sendenetværk".

Det strækker sig gennem hele Europa og helt ned til dele af Nordafrika og Mellemøsten. Det betyder, at lande som Algeriet, Tunesien, Egypten, Libanon og Marokko også kan søge om at deltage i det musikalske sammenskudsgilde.

Og netop dét gjorde Marokko faktisk tilbage i 1980. Her deltog det nordafrikanske land for første – og hidtil eneste – gang i Eurovision-finalen med sangerinden Samira Bensaïd.

Hun deltog med sangen 'Bitaqat Hub', der blev fremført på arabisk. Nummeret var dog ikke noget stort hit hos Grand Prix-juryerne, og sangen endte på en 18. plads med bare syv point.

Efterfølgende trak landet sig fra konkurrencen og er aldrig vendt tilbage.

Marokko er ikke det eneste arabisktalende land, der har flirtet med Eurovision. I 1977 var det planen, at Tunesien skulle deltage i konkurrencen for første gang, mens Libanon i 2005 var klar til at debutere på Grand Prix-scenen.

I sidste ende måtte begge lande dog trække sig fra konkurrencen, inden den overhovedet blev afholdt, da tv-kanalerne i de to lande ikke ønskede at vise det israelske bidrag i tv, hvilket var et krav for at deltage i showet.

Også Qatar har tidligere vist interesse for Eurovision, ligesom Kazakhstan i årevis har bejlet til Eurovision-arrangørerne – indtil videre uden held.

Det kan måske undre nogen, hvorfor Kazakhstan ikke må være i Eurovision, når både Australien og Israel – lande langt væk fra Europa – må deltage i konkurrencen.

For Israels vedkommende skyldes det blandt andet, at landet grundet konflikten i Mellemøsten har opnået en form for særstatus, fordi det ikke er muligt for Israel at deltage i sportsarrangementer og andre konkurrencer på lokalt plan. Det er også grunden til, at Israel for eksempel medvirker i EM i fodbold.

Historien om Australien er dog en noget anden.

Her er Eurovision blevet sendt i tv siden 70'erne, men først i 2015 fik nationen et særligt "wildcard" til selv at deltage i konkurrencen.

Det var egentlig meningen, at det skulle være en engangsforestilling, men senere er Australien igen og igen blevet inviteret tilbage til konkurrencen.

De kan da også ét eller andet Down Under, når det kommer til Eurovision. Hidtil er det nemlig blevet til hele fire placeringer i top ti, herunder en andenplads i 2016.

I dag er det ikke tilladt at have børn med sig på scenen, og aldersgrænsen for at deltage i konkurrencen er 16 år.

Sådan har det dog ikke altid været.

I 1989 sendte Frankrig sangerinden Nathalie Paque afsted til Eurovision, der gik på scenen få dage før hendes 12-års fødselsdag.

Samme år havde Israel sendt sangeren Gili Netanel, der kun var 12 år gammel.

De to deltageres unge alder skabte røre blandt arrangørerne, der efterfølgende besluttede, at børn under 15 år ikke måtte deltage i konkurrencen - senere blev det sat op til 16 år.

To år forinden havde Belgien vundet konkurrencen med sangen 'J'aime la vie' fremført af den unge sangerinde Sandra Kim. Hun påstod dengang at være 15 år, men senere kom det frem, at Kim blot var 13 år gammel. Dermed er hun den yngste Eurovision-vinder nogensinde.

I den modsatte ende af aldersspektret finder man bassisten Emil Ramsauer, der i en alder af 95 år gik på scenen for Schweiz i 2013 som en del af bandet Takasa.

Det er ikke for sjov, at Eurovision bliver kaldt verdens største musikkonkurrence.

Hvert år følger omkring 160 millioner tv-seere med i de musikalske eskapader, hvilket faktisk gør Eurovision til et af de mest sete tv-programmer i hele verden.

Nogle år har sangspektaklets seertal sågar overgået den amerikanske Super Bowl-finale, der dog i år høstede hele 200 millioner seere.

Særligt på Island er de blevet inficeret med en seriøs Eurovision-bacille. Her følger stort set hele befolkningen med i Eurovision-finalen, og alene sidste år havde 96,4 procent (!) af alle islandske tv-seere indstillet kukkassen på finalen.

Herhjemme er Eurovision også stadig meget populært og hiver hundredtusindvis af seere i land.

Der er dog langt op til de svimlende 2,6 millioner danskere, der så med, da Eurovision i 2001 blev afholdt i Parken i København.

Finalen på dansk jord er faktisk det næstmest sete program i dansk tv-historie, kun overgået af finaleafsnittet af hitserien 'Krøniken', der i 2004 blev set af 2,7 millioner tv-seere.