Lad det være sagt med det samme:

Formanden for melodigrandprixfans.dk, Johann Sørensen, heppede på Australien i Eurovision Song Contest 2016. Derfor er han fremfor alt en skuffet fan, nu hvor Ukraine løb med sejren med den politiske sang '1944' - lige foran næsen på Australien.

- Jeg må desværre bare sige, at det er en politisk sejr, vi var vidne til i aftes. Det er en af de største politiske sejre, vi nogensinde har set, siger han.

- Musik er selvfølgelig individuelt, men for mig er Ukraine ikke den stærkeste sang. Den er smuk, det vil jeg vedstå mig, men det er ikke den bedste, siger han.

Én vinder, to tabere

Den politiske sejr betyder også, at Eurovision 2016 har én vinder og to tabere, mener Johann Sørensen: Ukraines sejr er 'et vink med vognstang' til Rusland, der i år havde satset alt på at hive sejren hjem. De havde været virkelig kreative og lavet et godt sceneshow, men tabte alligevel på politik.

Den anden taber er Australien, mener Johann Sørensen.

- Australien er blevet et offer i den her konflikt. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg satte Australien højt og efter juryens stemmer, lå sejren lige til højrebenet. Australien fik det største bifald, da de gik på scenen, så det var sådan en lidt mærkelig stemning, da de sidste publikumstemmer kom, siger han.

Personlig historie blev Grand Prix-politik

Ukraines sang blev netop set som en politisk stikpille til Rusland, fordi den handlede om de 200.000 Krim-tatarer, der under Anden Verdenskrig blev deporteret fra den ukrainske Krim-halvø til Centralasien af russiske tropper. Sangerinden Jamala påstod, at sangen er anekdotisk og personlig, fordi hendes egen oldemor oplevede deporteringerne, men flere har alligevel ikke kunnet undgå at drage paralleller til i dag, hvor Rusland har annekteret Krim-halvøen med militær magt.

Og hvor Eurovision tidligere er blevet vundet af sange med en snert at politik, er det alligevel sjældent, at det er så udpræget og rendyrket som i år, mener Johann Sørensen:

- Tidligere har de halvpolitiske sange været mere værdibårne, som Conchita Wurst, der udbreder budskabet om, at vi alle er ens og har lige rettigheder. Men her var det fuldstændig politisk.

- Det er svært at fuldstændig adskille politik og musik fra hinanden, og her er en sag, der vedrører rigtig mange. Men jeg troede oprigtig talt, at det ville være den bedste sang, der vandt i aften, siger Johann Sørensen.