Hilda Heick, der var et ud af fem danske jurymedlemmer ved lørdagens Eurovision, er kommet til at give forkerte stemmer ved konkurrencen.
Det bekræfter hun over for Ritzau.
Ved sangkonkurrencen skulle jurymedlemmerne rangordne landene fra nummer 1 til 26, men det har Hilda Heick misforstået.
Eksempelvis har hun rangeret Australien allersidst - som nummer 26 - selv om hun mente, at det var den bedste sang.
- Det har jeg fået fuldstændig galt i halsen. Det er jeg frygtelig ked af, siger Hilda Heick.
/ Ritzau