Da 21-årige Samra tirsdag aften gik på scenen i den første semifinale i årets internationale Melodi Grand Prix, var der mere på spil end bare en finaleplads.

I hjemlandet Aserbajdsjan handler Europas musikalske sammenskudsgilde nemlig ikke kun om palietter og popmusik, men også om storpolitik og uvurderlig PR for oliestaten. Og deres tilgang adskiller sig markant fra, hvad vi forbinder med Melodi Grand Prix i Danmark: Aserbajdsjan og Eurovision rimer på selvhævdelse, nabokonflikter, korruption - og sange købt i Sverige, år efter år,

Landet med det svært-stavelige navn gjorde dets debut ved Eurovision i 2008 og har været i finalen hvert eneste år siden da. Og altså også i år, efter at Samra kvalificerede sig tirsdag aften.

Aserbajdsjan vandt allerede deres første Eurovision-sejr i tre år efter debuten. Men gennem de sidste otte års Grand Prix-eventyr har Aserbajdsjan i den grad formået at gøre sig markeret på både godt og ondt.

Tvangsflyttede indbyggere før Eurovision-værtsskab

Aserbajdsjan opnåede sin første og til dato eneste sejr i 2011 med sangen "Running Scared" fremført af duoen Ell & Nikki. Knapt var de sidste point fløjet ind på skærmen, før forberedelserne til næste års konkurrence gik i gang.

Landet havde store planer for deres værtskab, og kronen på værket skulle være en helt nybygget og storslået arena placeret ved vandet i hovedstaden Baku.

Der var dog ét lille problem - der var ikke plads. På grunden, hvor de ønskede at bygge den nye arena, lå der et boligkvarter. Derfor besluttede regeringen at tvangsflytte indbyggerne i området mod deres vilje og rive deres huse ned - et træk, der blev mødt med skarp kritik fra omverdenen.

Ifølge Lisanne Wilken fra Aarhus Universitet, der har forsket i koblingen mellem Eurovision og politik, er dét at være værtsnation for et show som Eurovision en kæmpe chance for et land til at promovere sig selv.

- Eurovision er en stor international begivenhed, og værtsnationen bliver målt og vejet på, hvordan de klarer jobbet. Derfor vil et land som Aserbajdsjan gerne fremstå moderne og teknologisk overlegne, siger hun.

Ifølge Wilken bruger lande som Aserbajdsjan en begivenheden som Eurovision til at vise, at de hører til i Europa og også kan måle sig med "eliten" i Vesten.

- Aserbajdsjan er et land, der i europæisk sammenhæng har nogle, for os, lidt tvivlsomme værdier og måder at styre et land på, så for dem er et Eurovision den perfekte måde at vise sin storhed frem på. De vil gerne have en form for anerkendelse fra omverdenen, siger hun.

Artiklen fortsætter under videoen.

Anholdt for at have stemt på ærkefjenden

Også forholdet til nabolandet og ærkefjenden Armenien har budt på en række kontroverser gennem årene.

De to lande har ligget i krig ad flere omgange, og så sent som i april var der kampe mellem de to lande, hvis konflikt blandt andet udspringer af den omstridte Nagorno-Karabakh-region.

Det dårlige forhold landene imellem har også tydeligt kunne ses på Grand Prix-scenen. Efter Eurovision-finalen i 2009, der fandt sted i Moskva, dukkede der beskyldninger op omkring, at den aserbajdsjanske efterretningstjeneste skulle have anholdt og afhørt en række af de i alt 43 aserbajdsjanere, der havde valgt at sende en sms-stemme på bidraget fra naboerne i Armenien.

Da EBU gik ind i sagen, nægtede efterretningstjenesten og landets kulturministerium, at nogen var blevet afhørt. I sidste ende modtog landets tv-station en bøde på 2.700 euro som straf.

Købte Aserbajdsjan sig til sølvmedaljen?

Kigger man på det internationale indeks for korruption var Aserbajdsjan i 2015 det 49. mest korrupte land i verden – til sammenligning lå Danmark helt i bund på en 168. plads som verdens mindst korrupte land. Og også i Eurovision har beskyldninger om korruption og stemmefusk flere gange været oppe at vende.

I kølvandet på konkurrencen i 2013 – hvor Aserbajdsjan opnåede en andenplads - blev landet kastet ud i en stor skandale om stemmefusk. På dagen for finalen publicerede en litauisk hjemmeside en video, hvori en russisktalende mand angiveligt uddeler sim-kort til litauiske studerende og forsøger at få dem til at stemme på Aserbajdsjan mod betaling. I videoen påstår manden, at Aserbajdsjan har brugt samme metode i 15 forskellige lande.

Videoen fik kastet landet ud i en storm af skandaler, og EBU, der arrangerer Eurovision, endte med at undersøge sagen. De kunne dog ikke bevise, at aserbajdsjansk tv havde været indblandet i stemmefuskeriet. Det år modtog Aserbajdsjan iøvrigt 12 point fra Litauen.

Låner sig til svenske popperler

Når det kommer til musikken, har Aserbajdsjan også gjort sig særligt bemærket. Landet, der i alt har deltaget otte gange, har nemlig kun én gang sendt en sang skrevet af lokale sangskrivere.

Ligesiden 2009 har Aserbajdsjan hvert år gjort brug af svenske sangskrivere, når landets Eurovision-bidrag skulle i kassen og undladt at benytte sig af landets egne sangskrivere.

Det er også tilfældet i år, hvor nummeret 'Miracle' som fremføres af 21-årige Samra er skrevet af to svenske sangskrivere - sangen blev rent faktisk i første omgang sendt ind til det svenske Melodi Grand Prix, men da den ikke kvaliciferede sig videre dér, røg den istedet mod Kaukasus og Aserbajdsjan.

Aserbajdsjan kan generelt prale med en flot Eurovision-statistik. De vandt i 2011 0g er seks gange landet i top 10, men de seneste par år, er det dog gået ned af bakke resultatsmæssigt.

I 2014, da København dannede rammer om konkurrencen, måtte landet tage til takke med en 22. plads i finalen, deres dårligste resultat til dato.

Hvordan det kommer til at gå i år, får vi svar på når der lørdag d. 14. maj er finale i årets Eurovision.