Forhåndsfavoritten Anja Nissen endte på en 2. plads i lørdagens Grand Prix-finale, men barsler allerede nu med et comeback.
- Jeg er så glad! Jeg prøver igen (vil stille op igen, red.)! Der er en mening med alting, siger den 20-årige, danskaustralske sangerinde lige efter finalen lørdag aften.
Her sikrede hun sig næstflest stemmer i finalerunden, hvor hun fik 36 procent af stemmerne.
Konkurrencen blev vundet af poptrioen Lighthouse X, der fik 42 procent af stemmerne.
Emmelie har skrevet sangen
Det er selveste Emmelie de Forest, der har været med til at skrive Anja Nissens nummer 'Never Alone'.
Eurovision-vinderen fra 2013 var lørdag til familiefest hos sin familie i Stockholm, så hun kunne ikke være med til showet i Horsens.
- Jeg er så spændt på i aften! Vær sød at stemme på Anja Nissen og sang nr. 10 "Never alone", til Dansk Melodi Grand Prix. Jeg har skrevet Never alone med Rune Wastberg og Mozella og Anja synger den så smukt! Hun kommer til at gøre det så godt i aften, forudså Emmelie på Facebook inden showet.
https://www.facebook.com/dkemmeliedeforest/posts/1010374262344339:0
Se hele interviewet med Anja Nissen i videoen øverst her på siden - hvor hun også får både et bord en flaske hvidvin af Jacob Riising.