Der var jubel i salen, da de danske vikinger indtog Eurovision-semifinalen tordag aften.
Og dét med god grund.
Torsdag aften blev 'Higher Ground' nemlig taget til helt nye højder.
Med et fantastisk sceneshow og kostumer i vaskeægte vikinge-stil leverede Rasmussen og hans vikingekor et brag af en optræden, der skabte en kæmpe fest blandt publikum.
Se Rasmussen og hans vikingekors optræden i videoen øverst i artiklen.
Overvældet viking
Rasmussen selv var helt overvældet efter sin optræden.
- Det var for vildt. Det er et kæmpe privilegium at optræde inde i den her arena for alle de her glade mennesker. Det var for sindssygt. Det gik så hurtigt, de her minutter. Men vi er pissestolte og pisseglade, lød det fra Rasmussen i green room umiddelbart efter, han havde været på scenen.
Se videoen med Rasmussen fra greenroom her:
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5af4a25e6187a41f34872936
Selvom han altså var lidt rystet efter sin optræden, så havde Rasmussen alligevel overskud til underholde én af showets værter, da hun kiggede forbi det danske hold i greenroom senere i showet - og samtidig lærte seerne at tale lidt vikinge-dansk.