Du kan lige så godt nu lære dig navnene Philip, Nikolaj, David og Emil. Til sammen former de fire gutter nemlig gruppen Anti Social Media, der netop har vundet årets Melodi Grand Prix.
Vi har stillet dem nogle spørgsmål, så du kan lære dem bedre at kende.
Philip Thornhill – Forsanger
Den charmerende forsanger Philip Thornhill er 19 år og bor pt. i Fredericia, men flytter snart til København. Philip blev student i sommers, og selvom man ikke skulle tro det, var Grand Prix´ets hans debutoptræden. Til pigernes store glæde, kan vi også afsløre at han er single.
Hvorfor Grand Prix? Der er et eller andet helt unikt over melodi grand prix, som ikke findes i andre sammenhænge efter min mening. Man får muligheden for at “stjæle” tre minutter af næsten 2 millioner danskeres tid, hvor alt opmærksomheden er på den ene sang, man tager med - og så må det.
Største idol – hvorfor? Generelt inspireres jeg meget af andre mennesker. Men jeg ved at min guitarlærer igennem mange år helt klart har sat et musikalsk præg på mig. Generelt er mine idoler nok mest nogle, jeg har arbejdet sammen med gennem min karriere/opvækst.
Fortæl noget, som folk med garanti ikke ved om dig Jeg blev født i Dubai og har en engelsk far - interessant kombi, I know..
Nikolaj Tøth – Guitar
Guitarist Nikolaj Tøth er også 19 år og bor i Køge, og så blev han også student i sommers ligesom Philip. Lige for tiden er Nikolaj single, men mon ikke der tikker mange tilbud ind efter hans sejr i Grand Prix´et. Nikolaj har et deltidsjob på Q8 i Solrød, og så spiller han i bandet Sons of Smiths, og har gjort det i 3 år.
Hvorfor Grand Prix? Det er en mulighed for at få nogle fede oplevelser, og møde nogle nye mennesker.
Største idol – hvorfor? Mit største idol må være Steve Vai, men generelt er der en masse forskellige guitarister især, som jeg synes er fede, og som jeg samler inspiration fra.
Fortæl noget, som folk med garanti ikke ved om dig Jeg har set hele Matador-serien.
David Vang – Bass
Bassisten David er den ældste i gruppen, han er nemlig 25 år og bor i København. Lige nu læser han på Rytmisk Musikkonservatorium.
Hvorfor Grand Prix? Man kan få lov til at præsentere sin musik på landsdækkende tv i den bedste sendetid helt gratis.
Årets slogan er "Drømmen lever". Hvad er din drøm? At hilse på Conthita Wurst.
Største idol – hvorfor? Prince - fordi han er den slags musiker, som har karakter, instrumental overlegenhed på alle måder og musikforståelse på det højeste niveau.
Første/største Grand Prix minde? Kølig Kaj med “Stemmen i mit liv” fra 1997 - den bedste Grand Prix-sang indtil i år...
Fortæl noget, som folk med garanti ikke ved om dig? Min livret er morgenmad; dobbelt espresso, en ostemad og et blødkogt æg. Sådan!
Hvad synger du i badet? Latch, Disclosure feat. Sam Smith
Hvad vil du gerne sige til dr.dk’s brugere? I er søde!
Emil Vissing – Trommer
Trommeslageren Emil er 24 år og bor i København. Emil har med egne ord ”50 % studentereksamen” og så er hans desværre optaget. Han har nemlig som den eneste i gruppen en kæreste.
Hvorfor Grand Prix? Det er en helt anden tilgang til musik og Grand Prix samler folk på tværs af etnicitet, altså på tværs af landegrænser og kultur!
Hvad er din drøm? At spille musik resten af mit liv og gøre folk lykkelige samtidig!
Største idol? Johnny Cash han havde en fantastisk personlighed og musikken betyder utrolig meget for mig!
Største Grand Prix-minde Da jeg så Danmark vinde i år 2000 – samtidig med det fantastiske nummer Dansevise, som jeg klart mene er en af de bedste numre skrevet i Danmark nogensinde!
Fortæl noget, som folk med garanti ikke ved om dig Jeg bruger samme pomade til håret som Elvis og Johnny Cash!
Hvis du vinder i Aalborg – hvem er den første du ringer til? Min kæreste!
Hvad synger du i badet? John Mogensen