Og det får altså konsekvenser for DR og Sissal, der skal repræsentere Danmark med sin sang 'Hallucination'.
Arrangørerne har nemlig meddelt DR, at den danske delegation udelukkende må flage med Dannebrog under årets Eurovision – og dermed er det færøske flag altså ikke tilladt i det danske green room.
Årsagen er, at selvom Færøerne, ligesom Grønland, er en del af det danske rigsfællesskab, så repræsenterer DR i arrangørernes øjne kun Danmark i konkurrencen – og dermed er det kun Danmarks flag, der er tilladt.
DR: Vi overholder reglerne
Hvis en delegation vælger at forbryde sig mod flagreglerne, "kan det få konsekvenser". Det fremgår af den officielle flagpolitik, som dr.dk er kommet i besiddelse af.
Hvilke konsekvenser, der er tale om, har EBU ikke ønsket at udspecificere overfor dr.dk. Tidligere år er lande dog både blevet tildelt bøder og blevet truet med diskvalifikation efter at have brudt konkurrencens flagregler.
Det står i den nye flagpolitik
- •
Alle flag og bannere, der ikke udgør en risiko for sikkerhed eller produktionen er tilladt, undtagen dem, der er forbudt i henhold til schweizisk lov. Der gælder strengere regler for delegationer.
- •
Flag må ikke overtræde schweizisk lov. Følgende betragtes som overtrædelser af schweizisk lov (ikke udtømmende): Flag med racistisk og diskriminerende indhold, herunder symboler, der tilskynder til had eller vold. Flag, der kan betragtes som stødende eller æreskrænkende. Flag med symboler for forbudte terrororganisationer.
- •
Følgende yderligere krav gælder for delegationer: Kun officielle flag fra det land, de repræsenterer i konkurrencen, er tilladt i konteksten af enhver optræden på scenen og eller på officielle spillesteder, begivenhed(er) og forestilling(er) relateret til Eurovision Song Contest (inklusive åbningsceremonien, Eurovision Village-scenen, hovedscenen og Green Room).
- •
Under flagparaden er kun ét officielt flag, leveret af SRG SSR, tilladt.
- •
Sikkerhedspersonale og værtslandets tv-station kan efter eget skøn træffe følgende foranstaltninger, hvis de mener, at kravene i denne politik ikke er opfyldt: Personer, der ikke overholder denne politik, kan blive nægtet adgang eller fjernet fra arrangementet uden ret til refusion. Flag, der ikke opfylder kravene i denne politik, kan blive konfiskeret. For delegationer kan der være yderligere konsekvenser i henhold til EBUs forskrifter.