VIDEO Brødrene Olsen tilbage i Stockholm: Dem hepper vi på i dag

Brødrene Olsen er tilbage i Globen for at varme op inden Eurovision-finalen.

16 år efter de sejrede sensationelt i verdens største musikkonkurrence, er Brødrene Olsen vendt tilbage til Globen Arena i Stockholm.

Det er de for at spille for publikum, inden vi skal finde den nye vinder af Eurovision Song Contest.

Men hvem hepper Jørgen og Niels 'Noller' Olsen så på i dag?

- Det er simpelthen så svært. Jeg kan godt lide den italienske, men jeg synes sgu, der er mange gode sange, starter Noller Olsen.

Storebror Jørgen supplerer:

- Jeg er ked af, at Irland røg ud. Nu har jeg ligesom tabt kursen, så jeg kan overhovedet ikke sige noget som helst, siger han med et grin.

Se hele interviewet med Brødrene Olsen i videoen øverst. Tryk på afspil.