I disse dage afholdes det årlige musikalske sammenskudsgilde Eurovision Song Contest i Sveriges hovedstad, Stockholm. Her samles artister fra i alt 42 nationer for at dyste om sejren.
Men hvor meget ved de udenlandske sangstjerner egentlig om vores lille land?
Vi fangede en række af årets deltagere, her i blandt storfavoritterne Sergey Lazarev fra Rusland og Amir fra Frankrig, da der var åbningsceremoni for årets konkurrence.
Vi spurgte dem ind til, hvad de forbinder med Danmark.
- Jeg ved, at der findes et sted i Danmark, der hedder Christiania, hvor regler ikke er de samme, som andre steder. Der vil jeg gerne hen. Jeg tror, der er nogle spændende ting, man kan lave der, lød det fra franske Amir, der dog ikke ville uddybe, hvilke ting, der tiltrækker ved Christiania.
Se hvad andre af årets deltagere har at sige om Danmark i videoen øverst.