Sofie Linde er ikke i tvivl: MGP er årets fest

"Jeg elsker MGP, og jeg har ALTID set det," fortæller hun

For den populære vært Sofie Linde er der ingen tvivl: MGP er den fedeste fest på hele året. Det fortæller hun til Ultra MGP Nyt, som fangede hende inden det store show.

- Jamen jeg elsker jo MGP, og jeg har altid set det. Så jeg har virkelig, virkelig glædet mig til det, lyder det fra Linde, der selv var vært på showet sidste år.

I år skal hun ikke være med til at styre slagets gang, men det gør hende ikke noget. Hun synes nemlig, at det er mindst lige så fedt at se showet som tilskuer.