Sidste år var der ramaskrig, da Lina Rafn tog en WoodWood-kasket på til en X Factor-audition. Nu er der ballade igen. Fredag morgen bragte gratisavisen MetroXpress nemlig nyheden om, at DR har måttet sløre Remees kasket i aftenens X Factor program.
Ligesom sidste år er der dømt #kasketgate på de sociale medier.
@andreas_lynge giver f.eks. DR nogle gode idéer til, hvordan Remees kasket kan sløres:
Derudover skriver tv-vært og komiker Adam Duvå Hall på Twitter:
- Planlægger at holde mig ædru til efter det dér med Remees hat.
Den megakorte avis aka @brnnm var også hurtig på tasterne:
- Nå...men.....Remee har da rimeligt meget Ja-hatten på i dag. Hvis man må sige det? #xfactordk
Også Jonas (@h15t0r1k3r) havde lagt mærke til artiklen i MetroXpress:
Remees hat sløret i #xfactordk det var en der lå og flød i bilen inden optagelserne @mxnyheder Ankom han i sin egen limousine?
Hvis Remee var en fodboldfan
Facebooksiden Forza.dk, der normalt laver fodboldindhold, har lagt sporten til side, til fordel for den nye kasketkrise. De har nemlig også lavet nogle bud på, hvordan DR bortcensureret logoet på Remees kasket:
DF kræver svar fra kulturministeren
Men det er ikke kun på de sociale medier, at historien om Remees kasket bliver diskuteret. Kasketkrisen har nemlig vakt røre helt inde på Christiansborg. Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, har udtalt til MetroXpress, at han nu kræver en forklaring fra kulturminister Marianne Jelved, der desuden har anmeldt aftenens afsnit af X Factor.
Morten Marinus udtaler yderligere til MetroXpress:
- Det her er noget rod, og det er jo ikke første gang. Enten har de ikke styr på det hos DR eller også overtræder de bevist loven. Så nu vil jeg spørge ministeren, hvornår vi kan forvente, at DR begynder at lære af deres fejl.
Kulturministeren har endnu ikke svaret på kritikken, tilgengæld har hun anmeldt aftenens program, som hun giver fire stjerner.