Det var X Factor-dommeren Thomas Blachman, der gik fra første liveshow som aftenens helt store vinder.
Dommertrioens mest erfarne mand fik nemlig alle sine grupper med videre til næste uge, hvor konkurrencen endnu engang spidser til for de nu otte deltagere.
Da dr.dk fangede den livskloge dommer på scenen efter afgørelsen, var det da også en overrasket Blachman, der stod tilbage oven på første liveshow.
- Jeg regner ikke nødvendigvis altid med seerne. Jeg har kæmpet i ti år med at overbevise folk om, at det ikke altid er de største sange og de fleste hits på YouTube og Spotify, som vinder. Man kan også komme videre på noget, som er mere hemmeligt. Og det har også været en del af aftenen, altså at mine tre artister stikker ud, fordi det stort set er ukendt musik, siger Thomas Blachman.
Anne Mette & Tomas er som nyforelskede
Særligt overraskende var det, at ægteparret Anne Mette & Tomas gik videre, da de ellers har ligget til en sidsteplads hos bookmakerne.
Men Thomas Blachman mener, at det i sidste ende handler om talentet hos artisterne.
- De er rigtig gode sangere, og det hørte jeg jo med det samme. Man skulle bare destillere dem for dårlige vaner. Hvis du fjerner alle dårlige vaner, der er ophobet efter 30 år, så kommer du ned til noget rent igen, og så bliver det ligepludselig friskt igen. Og jeg kan se på dem, at de kigger på hinanden sådan ’wow, vi har lige mødt hinanden’-agtigt. Og det er vildt romantisk at være en del af, lyder det fra dommeren.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5a906c5d6187a408c8788d68
Place on Earth i finalen?
Thomas Blachmans supertrio Place on Earth blev badet I ros af den samlede dommertrio og lader til at kunne se frem til mange uger endnu I X Factor efter de brillierede med deres version af ‘Slip Away’.
Men spørger man Thomas Blachman, er han mere forbeholden, når snakken falder på trioens vinderchancer.
- Jeg aner ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg tager en uge ad gangen. Vi har superfede numre i næste uge, så jeg er bare glad for, at vi får mulighed for at optræde med de ting i næste uge, som vi har forberedt i lang tid.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5a906f0d6187a408c8788d84