'Landsbytossen' fra X Factor: Endelig gør jeg noget ved musikken

X Factor-Jacobs familie er glade for, at den selvudnævnte 'landsbytosse' nu for alvor kaster rykker ved drømmen om musikken.

'Landsbytossen' Jacobs familie er glade for, at han nu for alvor gør noget ved de musikalske drømme.

Han har døbt sig selv ’landsbytossen’, men tosset eller ej, så har 23-årige Jacob alligevel formået at synge sig vej til dette års X Factor-bootcamp.

Selvom den talentfulde jyde altid har sunget, har han aldrig rigtig, før X Factor, gjort noget ud af sit sangtalent.

- Jeg har egentlig bare gået rundt og sunget for mig selv, fortæller Jacob, som selv beskriver musikmiljøet i hjembyen Hou som ”ikke eksisterende”.

Mor er stolt

Familien hjemme i Jylland har fra sidelinjen fulgt med i Jacobs X Factor-eventyr, og de er glade på hans vegne.

- Min mor er stolt af mig. Jeg tror, at de alle sammen er glade for, at jeg endelig kommer i gang og får gjort noget ved musikken, fortæller den 23-årige jyde til dr.dk

Også vennerne hjemmefra bakker Jacob op i hans musikalske udskejelser i X Factor.

- De har støttet mig hele vejen igennem. De har været sådan.. “You go girl, you can do it”, griner Jacob.

Se Jacobs første audition foran dommerne her. Artiklen fortsætter under videoen.

Hemmeligheden bag de skøre dansetrin

Jacob sang og dansede sig igennem sin optræden ved 5 Chair Challenge, og både dommere og seere har lagt mærke til sangerens moves på scenen. Nu forklarer han, hvor de stammer fra.

- Tidligere har jeg stået meget stille, når jeg sang. Men jeg at vide, at det så kedeligt ud, så nu tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne give den hele armen. Når jeg er alene, elsker jeg at danse rundt, fortæller Jacob om sine dansetrin.

Også Jacobs påklædning har tiltrukket sig megen opmærksomhed – særligt de shorts, han havde på til sin første audition.

- For det første, så er det simpelthen umuligt at finde bukser, der passer mig, med den fjollede krop, jeg render rundt med. Og så er shorts bare langt mere behageligt, fortæller Jacob, der dog var trukket i bukserne, da han skulle til 5 Chair Challenge.

Se hele Jacobs optræden - og de skøre dansetrin - fra 5 Chair Challenge her.