Det er næsten sikkert som amen i kirken, at X Factor bliver sendt fredag kl. 20 på DR1.
Men sådan bliver det ikke i aften.
Her sendes sangkonkurrencen nemlig først kl. 20.30 på grund af håndboldkampen mellem Danmark og Rumænien.
Rykkes en halv time
Det vil altså sige, at X Factors første halvdel sendes kl. 20.30 til 21.30 på DR1, hvorefter der er Ultra Factor på DR Ultra i pausen under TV Avisen.
Anden halvdel af X Factor er så tilbage kl. 21.55, hvorefter Ultra Factor samler op efter afgørelsen er faldet, fra kl. 22.25.
Håndboldkampen mellem Danmark og Rumænien er en kvalifikationskamp forud for sommerens OL i Rio de Janeiro, Brasilien.