Rasmus. Jamie Talbot. Sigmund. Place on Earth.
Dét er de fire tilbageværende deltagere i årets udgave af X Factor.
Fredag aften skal de kæmpe om de tre pladser i næste uges store finale, hvor vinderen af X Factor 2018 skal kåres.
I semifinalen skal deltagerne for første gang synge to sange hver, og her er lagt op til både glædelige genhør og nye, spændende eksperimenter.
De fire semifinalister skal nemlig synge en sang, de tidligere har sunget i deres X Factor-forløb, og en sang, hvor de bliver akkompagneret af nogle helt særlige gæster på scenen.
Se, hvad du kan se frem til fredag aften herunder.
Rasmus
Dommerne kastede om sig med roser, da de mødte den charmerende tømrer Rasmus for første gang. Til sin audition imponerede han nemlig stort med sin egen, personlige udgave af britiske Labrinths kæmpehit 'Jealous', og det er netop dén sang, Rasmus fredag igen skal synge som sin første sang.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5a6246b0a11f9f08d4391f8f
På sin anden sang tager Rasmus turen over Atlanten og giver sig i kast med nummeret 'Cracked' af den amerikanske a cappella-gruppe Pentatonix.
Med sig på scenen tager Rasmus ingen ringere end Uffe Savery og Morten Friis, der tilsammen udgør duoen Safri Duo.
Duoen hittede stort i begyndelsen af 00erne med numre som 'Played-A-Live (The Bongo Song)' og 'Baya Baya', så mon ikke vi kan forvente masser af trommer under Rasmus' optræden.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5abb90366187a40ddc81a0c9
Jamie Talbot
Jamie Talbot markerede sig for alvor i årets X Factor, da han til 5 Chair Challenge leverede en overbevisende udgave af Harry Styles' solohit 'Sign of the Times'. Og fredag aften skal han så forsøge at overgå sig selv, når igen kaster sig over det storladne nummer.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5a624d72a11f9f08d4391fbe
I sin anden optræden lægger Jamie Talbot til gengæld det storladne helt på hylden og viser i stedet en helt ny og følsom side af sig selv. Det gør han, når han synger James Taylors stilfærdige vuggevise 'You Can Close Your Eyes' fra 1971.
Nummeret synger han som en duet med UHRE, der bedst er kendt som fast sangerinde i The X Orchestra.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5abb5c706187a40ddc819f3f
Sigmund
Sanne Salomonsens sidste tilbageværende deltager, Sigmund, har aldrig lagt skjul på sin forkærlighed for powerfulde, unge popprinsesser, og han har da også allerede sunget sange af Demi Lovato og Selena Gomez i liveshows.
I semifinalen fredag aften vender Sigmund så tilbage til sit helt store idol, Ariana Grande, når han - ligesom til sin audition - giver sig i kast med hendes hit 'Side to Side'.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5a5919dda11f9f1a4c3439d7
Når Sigmund går på scenen anden gang, er der lagt op til fest og farver. Her giver han den nemlig gas med den danske sanger og rapper Skinz' seneste hit 'Malibu', og med på scenen tager han sig naturligvis ingen ringere end Skinz selv.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5abb5c706187a40ddc819f3e
Place on Earth
Kathrine, Mille og Andreas havde deres første optræden som gruppe på bootcampen, hvor de sang 'Nightcall', der oprindeligt er udgivet af den franske electropopmusiker Kavinsky, men som herhjemme nok er bedst kendt i versionen med gruppen London Grammar.
På bootcampen leverede de tre, der senere blev til Place on Earth, så overbevisende en præstation, at Thomas Blachman tog dem med til liveshows. Og fredag er trioen så klar til at synge 'Nightcall' igen.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5a82fe57a11f9f07d81e907e
Til deres anden optræden får Place on Earth fløjet fornem assistance ind fra Østrig. Det drejer sig om musikeren og produceren Dorit Chrysler, der er anerkendt for at spille på det elektroniske musikintrument theremin.
Sammen med Dorit Chrysler skal Place on Earth fremføre nummeret 'UFO' af den amerikanske indiefolk-duo Rue Royale.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5abb90366187a40ddc81a0c8
Oversigt over fredagens sange
Rasmus - 'Jealous' af Labrinth - 'Cracked' af Pentatonix (feat. Safri Duo)
Jamie Talbot - 'Sign of the Times' af Harry Styles - 'You Can Close Your Eyes' af James Taylor (feat. Uhre)
Sigmund - 'Side to Side' af Ariana Grande feat. Nicki Minaj - 'Malibu' af Skinz (feat. Skinz)
Place on Earth - 'Nightcall' af Kavinsky - 'UFO' af Rue Royale (feat. Dorit Chrysler)
Se semifinalen i X Factor fredag aften klokken 20 på DR1 og DR TV.
