X Factor-dommers sidste håb: Her er deres hemmelige våben

- Det er deres sammenhold, der gør dem stærke, siger mødrene til de to drenge i VKation - den sidste gruppe, som Mette Lindberg har tilbage i X Factor.

Uge efter uge har de charmeret og imponeret i X Factor, men i fredags måtte de to fætre William og Victor i VKation pludselig en tur i farezonen. Og nu er de den allersidste gruppe, som deres mentor Mette Lindberg har tilbage.

En "ubehagelig" oplevelse, fortalte de efterfølgende.

- Det føltes som om at springe ud fra vippen, uden man rigtig havde kontrol over sit spring, lød det fra 16-årige Victor, mens 17-årige William tilføjede:

- Jeg glæder mig til at komme hjem og få et ordentligt kram af min mor og en god snak med hende. Hun er der altid for mig, og hun skal nok hjælpe mig med det her også.

Har altid spillet musik

Heldigvis har drengene et hemmeligt våben i konkurrencen: Deres tætte venskab.

Ja faktisk, opfatter Victor og William hinanden som brødre, selvom de egentlig kun er fætre. Det fortæller deres mødre, Tinna og Joan.

Drengene har været tæt forbundet, så længere deres mødre kan huske. Og særligt gennem musikken, da de begge er vokset op i hjem, hvor musik altid har spillet en rolle.

- Drengene begyndte i en relativt tidlig alder selv at lave legeaftaler og besøge hinanden, også selvom vi voksne måske kun sås en gang om måneden. De øvede og spillede også en del på den lokale musikskole, hvor Williams far arbejdede, fortæller Williams mor, Joan.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a58ba8feba11f9f1300ac9b7b

Derfor kom det da heller ikke som en overraskelse for de to mødre, at VKation valgte at stille op i X Factor.

- Jeg tænkte ”ja, det er da klart”. Siden de var små, har de altid optrådt foran familien og venner og spillet på bongotrommer, og hvad der ellers var i huset. Så tanken har været da strejfet mig, at når de blev større, ville de nok melde sig, siger Williams mor, J0an.

Se, hvor godt William og Victor kender hinanden, når vi quizzer dem om hinanden i videoen øverst.

Bor som brødre

Victor og William er begge født og opvokset i Odense, men sidste sommer flyttede William sammen med sine forældre til Hellerup.

Under X Factor er Victor derfor flyttet ind hos sin fætter, så de er tæt på København, hvor de hver dag øver sammen med deres dommer, Mette Lindberg.

At Victor ikke bor hjemme hos sin mor og far i disse måneder, efterlader lidt af et tomrum, fortæller hans mor, Tinna.

- Vi savner Victor utrolig meget i hverdagen. Han er jo mors dreng, og jeg er vant til, at han går rundt og laver fis og ballade til daglig, siger hun.

Hjemme hos Williams forældre betyder det så til gengæld, at der fast er en ekstra mand ved spisebordet om aftenen.

- Der er liv og glade dage, og man kan sige, at det også er en lidt travl periode for os. Flytningen fra Odense gik meget stille og rolig, da William stadig var på efterskole. Så det var nærmest fra den ene dag til den anden, at vi fik begge drenge hjem, fortæller Williams mor, Joan, der er alligevel finder tid til at forkæle drengene.

- Drengene har jo travlt her under X Factor, så de slipper for at tømmeopvaskemaskinen og den slags lige i øjeblikket, fortæller Joan og tilføjer:

- De bidrager i stedet med en masse grin, og de har det sjovt. Det smitter af på humøret herhjemme.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a58bac52ca11fa0102ceeec90

En hård adskillelse

Når X Factor engang er slut for de ellers altid så uadskillelige fætre, går de en anden tid i møde.

Efter William og hans forældre har rykket op i de fynske rødder, kommer William og Victor nemlig ikke til at kunne se hinanden lige så meget som tidligere.

- Inden vi flyttede, var vi da bekymrede for, hvordan det ville påvirke drengene, fortæller Williams mor, Joan, og fortsætter:

- Victor var virkelig ked af det, men det var også fordi, det var ham, der skulle blive tilbage. Det var selvfølgelig også hårdt for William, men der skulle ske så mange nye ting, at det i øjeblikket nok påvirkede Victor mest.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58b9c7d96187a4153c0baa75

Trods afstanden er begge mødre optimistiske på drengenes vegne.

- William går på efterskole her på Fyn, så han kigger stadig forbi. Her under X Factor er drengene stadig meget sammen og vil også være det efterfølgende, tænker jeg. Og ellers så tager de bare toget - det tager jo kun halvanden time at køre til Odense, siger Victors mor, Tinna.

Victor og William krammer deres mødre under X Factors tredje liveshow. (Foto: © Martin Sylvest, Scanpix)

Supplerer hinanden

William og Victor supplerer på alle måder hinanden utroligt godt, og deres mødre er ikke i tvivl om, at de fortsat vil være tætte og lave musik sammen efter X Factor.

- Det er da klart, at X Factor har sat en masse tanker i gang om, hvad fremtiden kan bringe, og vi kan ikke forestille os andet, end at drengene vil blive ved med at lave musik sammen. Det er deres sammenhold, der gør dem stærke, siger mødrene Tinna og Joan.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58b08680a11f9f0a688fc50f