VIDEO Blachmans trio: Overvældede over 3. pladsen

Selvom Ivarsson, Bang & Neumann måtte tage til takke med 3. pladsen i X Factor, var humøret stadig højt, da de mødte dr.dks Thomas Skov efter finalen.

Uge efter uge har Blachmans trio Ivarsson, Bang & Neumann imponeret i X Factor.

I fredagens finale endte deres rejse imidlertid før Emilie og Jógvans. Trioen havnede på en 3. plads.

Det slår dog ikke den charmerende trio ud:

- Det er intet tab at få en 3. plads overhovedet! Det er en sejr i sig selv, at vi overhovedet er nået til finalen, lyder det fra trioen, da de møder dr.dks Thomas Skov efter finalen.

Og i følge de tre medlemmer, får de nok at se til, selv om X Factor nu er slut.

Se videoen øverst i artiklen, og find ud af, hvad Ivarsson, Bang & Neumann får travlt med, nu hvor X Factor er slut.