Blachmans trio Ivarsson, Bang & Neumann har klaret sig ubesværet videre i X Factor uge efter uge.
Nu er de klar til femte liveshow, der løber af stablen næste fredag:
- Uanset hvor langt man kommer, så har man fået en super fed oplevelse ud af det, mener Josefin fra trioen, der også knytter en kommentar til fredagens udstemte, Tannaz:
- Om hun (Tannaz, red.) gik videre til finalen eller ej, så tror jeg virkelig hun har nydt det; og det tror jeg vi andre også kommer til, uanset hvor langt vi går.
En intens efterskole
Og man kommer virkelig tæt på de andre deltagere i løbet af X Factor-forløbet, forklarer Markus:
- Det er en total, ekstrem, intens efterskole!
Se hele interviewet med Ivarsson, Bang & Neumann i videoen øverst her på siden, hvor dr.dks Thomas Skov også viser dem det helt særlige Ivarsson, Bang & Neumann-merchandise!
X Factor sendes hver fredag kl. 20 på DR1 – og du kan stemme og spille med i X Factor-appen! Hent den i AppStore eller Google Play.