VIDEO Er denne sang-charmør kommet for at stjæle Blachmans damer?

Efterskolelæreren Carls største fans er hans elever - og dem har han taget med til audition! Men har han en slet skjult dagsorden?

25-årige Carl kommer oprindeligt fra England, men har forelsket sig i Danmark. Så meget, at han har fået arbejde som efterskolelærer i Nordjylland og nu stiller op i den danske udgave af succesprogrammet X Factor.

Men Carl kommer ikke alene til audition; med sig har han et entourage på 40 af sine efterskoleelever, som er svært glade for deres musikalske charmør af en lærer.

- Er du kommet for at score vores damer, eller hvad? spørger Thomas Blachman, der tydeligvis føler sig overgået af den unge Carl, når det kommer til kvindetække.

I videoen i toppen af denne artikel kan du se og høre Carls audition og selv bedømme, om han er lige så dygtig på guitar og sang, som han er 'easy on the eyes'.

Fredag aften finder du ud af, om dommerne vender tommelfingrene op eller ned til efterskolelærerens selvskrevne sang - første afsnit af X Factor 2016 ruller nemlig over skærmen kl. 20.00 på DR1!