Finale-humor: Her laver tidligere X Factor-værtinder sjov med Sofie Linde

Signe Muusmann, Eva Harlou, Signe Molde og Lise Rønne lavede alle sjov med årets X Factor-vært.

Årets X Factor-værtinde, Sofie Linde, storsmilede som vanlig, da hun fredag aften åbnede årets store finale.

Men få minutter inde i showet fik en række skarpe kommentarer fra fire tidligere X Factor-værtinder imidlertid smilet til at skrumpe lidt, da de leverede et humoristisk åbnings-indslag..

Først kommenterede Signe Muusmann, der var vært for X Factor i 2010, Lindes tøj, og lige efter fortalte Eva Harlou, vært på X Factor i 2014 og 2015, hvordan hun var blevet efterfulgt af en gøgler-agtig-børnevært-type.

Signe Molde, der var vært i X Factor i 2013, tog derefter teten og fortalte Linde, at der nok var en grund til, at hun stod på scenen i Studie 5 i DR Byen med plads til et mindre publikum og ikke på scenen i Boxen i Herning eller Parken i København, der begge har plads til mange tusinde.

Til sidst meldte Lise Rønne sig på banen. Hun var X Factor-vært i 2008, 2009, 2011 og 2012 og tilbød i dag at tage helt over for Sofie Linde.

Se det humoristiske indslag i videoen øverst i artiklen og se åbningsnummeret med årets livedeltagere og Sofie Linde her:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58de9a66a11f9f0148b21b2d