Her synger X Factors protestsanger sig videre

Sangvalget sad ikke lige i skabet, men Cassandra charmerede alligevel dommerne fredag aften og sikrede sig en stol.

- Kæmpe ja. Du kommer i liveshows, min ven.

Sådan lød Thomas Blachmans ord første gang, han hørte 15-årige Cassandra synge.

Og det var ikke kun Thomas Blachman, der var imponeret af Cassandras karakteristiske stemme.

- Total lille protestsanger, sagde Remee.

Fredag aften skulle Cassandra så forsøge at imponere særligt Thomas Blachman, som på egen hånd skulle afgøre, om den unge sangerinde skulle videre i konkurrencen. Og trods en bemærkning om et forkert sangvalg, var der nok engang flotte ord fra den skaldede dommer.

- Jeg synes, du har en vrede, som er sjældent set i den her sammenhæng. En positiv vrede. Du er et meget karismatisk menneske, og du har noget udefinerbart, lød dommen fra Thomas Blachman, der straks sendte hende over i en stol.