- Det er last chance, så nu gør jeg det sgu!
Sådan siger 74-årige Bjerne lige inden sin X Factor-audition. Og den aldrende troubadour giver sig da også fuldt ud, når han kaster sig ud i nummeret 'Save the Last Dance for Me' af gruppen The Drifters fra 1960.
Bjerne er dog ikke færdig med at synge for dommerne og serverer dem også en dybtfølt udgave af den gamle danske vise 'I de lyse nætter', der stammer helt tilbage fra 1930'erne.
Og Bjernes historiske optræden vækker følelser ved dommerbordet.
- Hvor var det fint. Jeg blev simpelthen så rørt. Det var altså meget charmerende, lyder det fra en tydeligt rørt Mette Lindberg.
Se hele Bjernes audition og dommernes kommentarer i videoen øverst.