VIDEO X Factor-deltagerne afslører: Sådan er Blachman i virkeligheden

X Factor-dommeren er både ironisk og sarkastisk - men også sød og omsorgsfuld.

Flere måneders arbejde kulminerer, når Thomas Blachmans tre voksne X Factor-deltagere fredag aften for første gang går på scenen i DR Byens Studie 5, for at synge sig videre i Danmarks største underholdningsprogram.

Men hvordan er dommeren i virkeligheden at arbejde sammen med? Det spørgsmål har vi stillet til hans tre deltagere, Sarah Glerup, Jacob Bering, og Andrew Murray.

- Han er en ironisk, sarkastisk bombe med en masse ord. Han kommer bragende derudaf, siger Jacob Bering.

- Men han er satme sød og omsorgsfuld også.

"Let at arbejde sammen med"

Blachman selv er selvfølgelig også klar med et bud på, hvordan er han er som samarbejdspartner:

På mange måder er jeg jo bare så let at arbejde sammen med - set i min egen iagttagelse.

Se videoen med de tre voksne deltagere - og Blachman selv - i videoen øverst her på siden. Tryk på afspil.