VIDEO X Factor-vært om dramatisk stoleleg: Vildt ubehageligt

Kom med Sofie Linde bag om X Factor-kulissen, hvor hun taler om at være vært i det nervepirrende 5 Chair Challenge-program.

Ved fredagens 5 Chair Challenge var det ikke kun X Factor-deltagerne, der stod foran et publikum for første gang. Årets vært, Sofie Linde skulle også stå X Factor-værtsdistancen foran et ivrigt publikum på Papirøen i København.

Og ifølge Sofie selv var det lidt af en udfordring.

- Det er både fedt og meget ubehageligt at være vært, når der er 5 Chair, lød det fra Sofie da dr.dk fangede hende bag kulissen.

Har det ligesom som deltagerne

Til 5 Chair Challenge bliver der spillet på hele følelsesregistreret - ingen deltager kan føle sig sikker, før alle har sunget.

Og den nervepirrende stemning smitter også af på Sofie, der ligesom deltagerne gennemgår en voldsom emotionel rustjetur.

- Der er jo kun 5 stole, og mere end 10 deltagere, lyder det fra Sofie.

Se videoen øverst her på siden, og hør hvad Sofie Linde synes om at være vært ved dette års 5 Chair Challenge.