X Factor-fætrene afslører: Vi har kysset de samme piger

De deler ikke blot familie - de har også delt kys ud til de samme piger, afslører fætrene i VKation.

Med cykelhjelmen og de smarte solbriller på plads tager William og Victor i X Factor-gruppen VKation en skøn cykeltur rundt i det solbeskinnede København.

Som chauffør i Christiania-cyklen har drengene Rasmus Kolbe, bedre kendt under navnet "Lakserytteren", som dækker X Factor for DR på Snapchat og Instagram.

Og snakken mellem de tre falder lynhurtigt på det modsatte køn.

- Du har måske lavet lidt flere damer, end jeg har igennem tiden, siger Victor med et skævt smil til William.

Kysset med de samme

Victor og William har under deres deltagelse i X Factor fået mange henvendelser fra kvindelige fans, og drengene lægger heller ikke skjul på, at de begge er glade for piger. Og så afslører de, at de endda har kysset med de samme piger.

- Jeg tror bare, at vi begge havde det ret grineren over det. Jeg tror faktisk, vi har gjort det flere gange, lyder det fra Victor, da Rasmus Kolbe spørger ind til drengenes kysse-episoder.

Fætrene har altid haft et utroligt tæt bånd, og cykel-chaufføren Rasmus Kolbe quizzer derfor drengene i deres viden om hinanden.

Quizzen resulterer i flere uenigheder og små hoveddask mellem drengene, der ofte slår til hinanden på broderlig vis.

- Vi er faktisk begyndt at slås lidt hjemme hos mig, siger William og griner sammen med Victor.

Se hele Rasmus Kolbes cykeltur med VKation øverst i artiklen og se deres "save me"-sang fra i fredags i videoen her.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58cc4c38a11f9f01580d1fcd