X Factor i aften: Her imponerer vinderfavorit publikum

Asta får stående applaus fra publikum, da hun optræder med sin egen sang.

- Jeg skal synge en sang, jeg selv har skrevet, siger 17-årige Asta, inden hun slår tonerne an på sin guitar i fredagens 5 Chair Challenge.

Som den første af de unge solister synger hun en sang, hun selv har skrevet.

- Da jeg skrev sangen, følte jeg mig alene, og at der ikke var nogen til at gribe mig, hvis jeg faldt, fortæller Asta om sangen 'Leaves'.

Hun håber, at den kan overbevise Thomas Blachman om, at hun skal have en af de allerede optagede stole.

En gudsbenådet lyd

Første gang dommerne hørte Asta synge, imponerede hun også med en hjemmeskrevet sang.

Dengang kaldte Thomas Blachman hendes lyd for gudsbenådet. Og fra Remee var meldingen helt klar:

- We got a winner!

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:587619f8a11fa015788613dc

Men når hun fredag aften skal på scenen, er de fem stole fyldt op, og hun skal forsøge at overbevise Thomas Blachman om, at hun stadig er en af de bedste i den unge kategori.

Se, hvordan Asta klarer sig, og om Thomas Blachman giver hende en stol, i X Factor fredag klokken 20 på DR1.