- Det er så vildt! Du har så sindssygt fed en stemme, den fedeste stemme jeg har hørt her til aften.
Mette Lindberg kastede om sig med roser til 16-årige Chili, efter det unge sangtalent i fredagens X Factor leverede en overbevisende udgave af Major Lazer-hittet 'Cold Water'.
- Du har et mørke, noget lyst og det sprøde. Den der klang, det er så lækkert, fortsatte Mette Lindberg, mens Thomas Blachman efterfølgende stemte i.
- Helt klart det tætteste vi kommer på en virtuos i den her kategori. Du er rigtig, rigtig dygtig, sagde han.
Thomas Blachman sendte da også Chili over i en stol på bekostning af Martin, og dermed er den lille pige med den store stemme klar til bootcamp.
Se Chilis optræden i 5 Chair Challenge i videoen øverst og se hendes audition i videoen her.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:586552e96187a41580e886c1