Larmen er øredøvende, og nattehimlen lyser op i et fascinerende og gruopvækkende fyrværkeri.

Noget ukendt flyver langsomt over himlen med en hvislende lyd, trækker en hale af ild efter sig og sætter sig fast i spiret på Vor Frue Kirke.

Det, der på dette tidspunkt er en prægtig middelalderkirke med Københavns højeste tårn, bryder nu ud i lys lue.

I det fjerne kan man høre englænderne juble.

Året er 1807 og det er kun anden gang i historien, at det højteknologiske våben bliver brugt. Folk anede ikke, hvad der ramte dem. Raketterne satte sig fast på hustagene og ilden, raketterne sprøjtede ud, kunne ikke slukkes med almindeligt vand.

- Man havde aldrig set noget lignende før og oplevede raketterne som rædselsvækkende. De fes jo rundt i gaderne ligesom raketter nytårsaften og satte ild til alting over tre nætter i træk, siger Peter Henningsen, museumschef på Frilandsmuseet og en af historikerne bag bogen ’København 1807 – Belejring og Bombardement’.

Satte ild til alt, hvad de ramte

Brandraketten blev opfundet af den britiske oberst William Congreve, der havde fået ideen til sin raket i Indien. Derfor kaldes denne type raketter også ’congrevske raketter’.

- Førhen havde man været vandt til, at byer blev bombet sønder og sammen med kanonkugler. Men raketterne havde slet ikke det formål. Det var brandraketter. De satte ild til alt, hvad de ramte og fik byen til at brænde i stedet for, siger Peter Henningsen.

Ville skræmme befolkningen

Englænderne havde forinden givet den danske kronprins Fredrik d. 6. et ultimatum. Danmark skulle indgå i alliance med England og udlevere sin flåde, ellers ville der blive krig.

Dette afslog kronprinsen, og den 16. august 1807 gik de engelske tropper derfor i land og påbegyndte belejringen af København.

Fra den 2. til den 5. september blev hovedstaden udsat for et massivt, systematisk bombardement indtil Danmarks til sidst måtte overgive sig og udlevere flåden til englænderne.

- Hele formålet med aktionen var at skræmme befolkningen mest muligt, for at få dem til at overgive sig. Derfor startede bombardementerne også først, når det blev mørkt, hvor ildraketterne og sprængbomberne virkede mere gruopvækkende, siger Peter Henningsen.

Det anslås, at englænderne sendte omkring 6.000 bomber og granater ind over byen i løbet af de tre dage, bombardementet stod på. Antallet af brandraketter var omkring 300.

Ifølge kirkebøger og hospitalslister døde omkring 200 civile som direkte følge af bombardementerne, mens lige så mange militærfolk mistede livet.

Myten om verdens første terrorbombardement

Københavns Bombardement er ofte blevet kaldt "verdens første terrorbombardement", men den fortælling har ikke helt hold i virkeligheden.

- Det er en sejlivet myte, at bombardementet var verdenshistoriens første terrorbombardement, men det er simpelthen ikke rigtigt, siger Rasmus Glenthøj, der er lektor i historie ved Syddansk Universitet og medforfatter til bogen ’Det Venskabelige Bombardement’.

- Der er masser af eksempler på byer, der er blevet bombet sønder og sammen før 1807. Men der er ikke noget tvivl om, at det har været langt voldsommere bombardement, end man havde været udsat for tidligere, siger han.

Man skulle helt op til Første Verdenskrig, man igen så så meget krudt blive brugt på en gang.

Se mere om Københavns Bombardement og resten af 1800-tallet i 'Historien om Danmark' på DR1 lørdag kl 20. Seneste afsnit kan ses her.

Øvrige kilder brugt i artiklen: '1807 – København i flammer' af Jan Møller, 'København 1807 – belejring og bombardement' redigeret af Peter Henningsen, Denstoredanske.dk, Politiken, Danmarkshistorien.dk.