Kvinderne stod på række i deres fineste klæder og med store smil på læberne. Klar til at takke kongen for den valgret, de netop havde fået.

Men Christian den 10., dronning Margrethes farfar, havde svært ved at skjule sin modvilje.

- Efter hans opfattelse lå det i naturen, at kvinders plads var i hjemmet, siger Knud J. V. Jespersen, der er professor i historie.

Da en af kvinderne stillede sig hen foran kongen og sagde:

”Deres majestæt, det er den lykkeligste dag i mit liv”

Svarede kongen køligt:

”Jeg synes nu hellere, De skulle gå hjem og lave kaffe til Deres mand”.

Kunne ikke holde sin mening for sig selv

Det var politikerne i Rigsdagen, der havde vedtaget loven, som trådte i kraft den 5. juni 1915.

Men det var altså kongen, der skulle tage imod den officielle tak fra en række fremtrædende skikkelser fra kvindebevægelsen.

- Kvinderne takkede ham for noget, som han egentlig var inderligt imod, og det har været noget af en prøvelse for kongen at gøre gode miner til slet spil i den sammenhæng, siger Knud V. J. Jespersen i ’Historien om Danmark’, som kan ses i aften på DR1.

Og kongen lykkedes altså heller ikke helt med at holde sine meninger for sig selv.

De syv F’er holdt uden for demokratiet

Før 1915 kunne man næppe tale om et egentligt demokrati i Danmark. Det var nemlig kun mænd over 30 år med egen husstand, der havde stemmeret til Folketinget.

Det betød at kun 15 procent af den samlede befolkning i Danmark reelt havde fulde politiske rettigheder.

Udelukket fra demokratiet var resten af befolkningen, der i folkemunde blev kaldt ’de syv F’er’: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.

Kvinder og tjenestefolk fik valgret

Med den nye grundlov i 1915, fik de to første F’er, altså Fruentimmere og Folkehold, tildelt politisk medborgerskab.

I 1933 fik en del af dem, der fik fattighjælp også politiske rettigheder, men først i 1961 fik alle på overførselsindkomst politisk medborgerskab.

I 1953 forsvandt undtagelsen for kriminelle, mens umyndiggjorte personer og folk uden dansk statsborgerskab stadigvæk ikke kan stemme eller stille op til folketinget.

Se hele afsnittet af ’Historien om Danmark’ om starten af 1900-tallet i aften kl. 20 på DR1. Se seneste afsnit her.

Hvem var de syv F’er?

Kilder: Kvinfo, Danmarkshistorien.dk